Korte nyheder: Crosas til Celtic. Generalforsamlingens dato fastsat. Laporta åbnede Wall Street. Forstærkning til Barça B (6. august)

 

Crosas til Celtic

 

Marc Crosas deltager ikke i den træningskamp Barça spiller natten mellem onsdag og torsdag i New York. Årsagen er at Barça er nået til overensstemmelse med skotske Celtic om en handel, hvor skotterne betaler en millioner euro nu og op til 900.000 euro senere i henhold til den sportslige succes.

 

Barça bibeholder 25% af rettighederne til spilleren ved et eventuelt videresalg og en tilbagekøbsklausul efter sæsonen 2009-10 på to millioner euro. Det mangler dog endnu at spilleren skriver under, hvilket forventes at ske efter hjemkomsten fra USA.

 

Generalforsamling 24. august

 

Årets generalforsamling afholdes ikke på en kampdag. Det kan ikke blive i forbindelse med returopgøret i Champions League, da de to mulige modstandere ikke vil acceptere at ændre på rækkefølgen af ude- og hjemmekampe. Således oplyser medierne at generalforsamlingen afholdes 24. august, hvor Joan Laportas fremtid som Barça præsident afklares.

 

Laporta, Puyol og Guardiola åbnede Wall Street Børsen

 

FC Barcelonas præsident Joan Laporta åbnede tirsdag børsen på Wall Street i New York. En begivenhed der blev gennemført i forbindelse med kampagnen Malaria No More som Barça er en del af. Laporta skulle ringe med klokken der er kendt som The Opening Bell der satte gang i gårsdagens aktiehandel. Med sig havde han præsidenten for Barças økonomiske kommission Xavier Sala i Martín, træner Josep Guardiola og anfører Carles Puyol. Se det: Klik her.

 

”Med begivenheder som denne udvises klubbens storhed. Nu tager vi et skridt til og hjælper med at bekæmpe malaria som er et frygteligt problem”, udtalte træner Pep Guardiola.

 

Det er ikke publicity mæssigt nogen dårlig idé. I The New York Times er det denne begivenhed der har skaffet FC Barcelona mest omtale under besøget i byen. Læs artikel på engelsk fra New York Times. (Hvis du ser en reklame, så blot opdater siden).

 

Forstærkning fra La Primera til Barça Atlètic

 

Det bliver nemmere at skaffe gode spillere til andetholdet, nu det er kommet op i tredjebedste spanske kategori. Således fik Luis Enrique i går en forstærkning med erfaring fra Primera Division. Der er tale om den 23årige fodboldspiller Antonio Longás der er hentet hos Zaragoza. Midtbanespilleren har skrevet under med Barça for to sæsoner. Han omtales som en mand med et godt blik for spillet.

 

Longás har i alt spillede ti kampe eller 231 minutter i Primera División i 2006-07 sæsonen. I sidste sæson var han udlejet til Tenerife hvor det blev til 28 ligakampe og 1.739 minutter. Longás tilbragte forsæsonen med Zaragoza, selvom træner Marcelino ikke har ham med i sine planer.

 

”Jeg har altid godt kunnet lide Barças spillestil”, udtalte Longás efter i går at have gennemgået lægetjekket. ”Det fodboldspil man praktiserer i alle deres kategorier er meget iøjnefaldende, og jeg er meget glad for handlen”.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 06-08-2008 08:01

 

Nyhedsoversigt