Barça besejrede Los Angeles Galaxy 1-2 uden at udspille sig (2. august)

 

Det blev til 1-2 for FC Barcelona ude imod Los Angeles Galaxy. Ifølge presseforlydender havde Barça bolden for fødderne det meste af tiden, men man overanstrengte sig ikke synderligt.

 

Messi havde en stor chance efter 2 minutters spil, hvor han spillede sig selv fri foran mål, men det blev afværget. Første scoring kom i 10. minut. Messi forsøgte sig, men atter klarede en forsvarsspiller mellem stængerne, Pedro samlede bolden op og scorede.

 

Udligningen kom ved afslutningen af første halvleg. Henrique begik frispark tæt ved feltet, og så kender man jo Beckham. 1-1.

 

Pep Guardiola udskiftede hele holdet i pausen, bortset fra Henrique der i 30. minut var kommet ind i stedet for Márquez. Overraskende nok var Gudjohnsen nu den centrale forreste angriber.

 

Barça dominerede fortsat men uden store chancer for at score. I de første minutter udskilte sig kun et direkte frispark affyret af Xavi (11') som gik en anelse over mål. Donovan sendte fra venstre side et skud af sted i 19. minut, som Víctor Valdés klarede.

 

I 21. minut kom det andet catalanske mål. Fremragende innerside fra Sergio Busquets til Jeffren der trak op langs højrekanten. Fra feltet sendte han et fladt skud imod mål, som gik ind til 1-2. Selv samme Jeffren havde et par chancer mere. Ellers er der ikke noget at berette om.

 

Los Angeles Galaxy: Saunders; De la Garza; Sanneh (Berhalter, 45'), González (Patterson, 86'), Dunivant, Donovan, Beckham,  iglioranzi (Kovalenko, 65'), Lewis, Birchall og Kirovski.

 

FC Barcelona: Pinto (Valdés, 45'); Alves (Puyol, 45'), Muniesa (Fontàs, 45'), Márquez (Henrique, 30') (Piqué, 60'); Maxwell (Abidal, 45'); Jonathan dos Santos (Xavi, 45'), Touré (Busquets, 45'), Keita (Víctor Sánchez, 45'); Messi (Jeffren, 45'), Bojan (Gudjohnsen, 45') og Pedro (Henry, 45').

 

Dommer: Baldomero Toledo. Gule kort: Touré Yayá for protest (43'); Gordon for en stempling imod Xavi (53').

 

Mål: 0-1, Pedro (10'). 1-1, Beckham (44'). 1-2, Jeffren (66').

 

Kilde: Sport.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 02-08-2009 08:50

 

Nyhedsoversigt