Messi sagen viser at det er på tide at de europæiske topklubber danner private ligaer uafhængigt af forbundene (1. august)

 

Angående Lionel Messis deltagelse ved OL i Peking må man rose Barça præsident Joan Laporta og hans bestyrelse for deres store arbejde imod FIFA’s, Det Argentinske Fodboldforbunds og Den Internationale Olympiske Komités tyveri imod vores klub.

 

Messi har ikke opført sig passende overfor Barça. Selvfølgelig vil enhver argentinsk spiller da gerne spille for sit landshold. Men De Olympiske Lege falder sammen med vigtige officielle kampe for Barça som i august spiller for livet i de to kvalifikationskampe til Champions League. Han bør ikke glemme at da ingen i hans så ”elskede” Argentina ville betale hans hormonbehandling og da han ikke havde noget navn i landet, påtog FC Barcelona sig denne risiko og betalte denne så kostbare lægebehandling.

 

Barças opførsel overfor Leo Messi har været eksemplarisk. Havde det været omvendt og Messi havde besluttet sig for at blive hos Barça og ikke spille OL for Argentina, havde der ikke været nogen respekt for ham i hjemlandet, og han var blevet fornærmet på det groveste. Man bliver jo dårligt overrasket over Maradonas marfioso metoder med at sige at Messi ikke havde nogen karakterstyrke og at han ikke var en god argentiner, hvis han ikke tog til Peking.

 

Vi culés tilgiver Messi, fordi sådan er vi. Men vi glemmer ikke, at da vi havde brug for ham, så rejste han. Men trods dette behandlede Barça ham eksemplarisk. Jeg tænker tilbage på Bojans korrekte indstilling, hvor han afviste at spille EM i Østrig og Schweiz for at forberede sig optimalt til den kommende sæson hos sin klub som betaler ham og som han primært står i gæld til.

 

Så protesterer argentinerne med demonstrationer foran den spanske ambassade i Buenos Aires. Jeg gentager, at det er Fútbol Club Barcelona der betaler Messi seks millioner euro om året, og argentinerne stjæler ham fra os for ingenting. Han kommer ikke med i kvalifikationskampene til Champions League. Hvis Argentina når slutkampene i Kina er han færdig så sent at Guardiola næppe lader ham spille i første runde af La Liga. Derefter skal Leo sandelig igen til Argentina for at spille VM kvalifikation med A-landsholdet, og hvis kampen i anden runde af ligaen imod Racing Santander spilles lørdag, får vi ikke Messi at se igen før første runde af Champions League midt i september. Et tyveri ved højlys dag.

 

Det skulle slet ikke undre hvis Messi til den tid bliver skadet og er ude det meste af efteråret. Hans skrøbelige krop kan jo ikke tåle at spille for meget, hvilket man hos det argentinske landshold aldrig har udvist respekt for. Mens Leo hos Barça ofte nøjes med at spille en halvleg eller til kort efter pausen, er det i reglen 90 minutter hos landsholdet. Det bliver igen Barça der må betale prisen.

 

Det er på tide at de store europæiske klubber gør front imod de mafiosolignende metoder der udvises af FIFA og de andre fodboldforbund. Som i basketball må klubberne organisere deres egne turneringer. Og så kan landsholdsfodbolden vinke farvel til vores spillere.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 01-08-2008 07:44

 

Nyhedsoversigt