Pep: Vi dedikerer den videre kvalifikation til Abidal (4. maj)

 

“Det har været en heltegerning at nå hertil”, udtalte FC Barcelonas cheftræner Pep Guardiola til det statslige spanske fjernsyn TVE efter kampen imod Real Madrid. ”Min taknemmelighed er stadig uendelig overfor disse spillere. Det som de igen har gjort er ubeskriveligt. Jeg er meget stolt over dem”.

 

Angående de konstante klager fra Real Madrid over dommeren udtalte Pep: ”Fra i dag er det hele slut. Jeg har ikke styrke til dette”. ”Folk kan selv dømme. Men lad os nu nyde dagen i dag”. Adspurgt til at Mourinho ikke var på Camp Nou svarede Guardiola: ”Jeg foretrækker at kollegaerne er på bænken”.

 

”Jeg vil fremhæve den store kamp Real Madrid spillede”, fortsatte Barças cheftræner. ”Vi vidste at en klub som har ni trofæer i den fineste Europa Cup ikke ville betragte den videre kvalifikation som tabt”.

 

Også Eric Abidal fik et par ord med på vejen: ”Vi dedikerer den videre kvalifikation til ham, til hans familie og til hans døtre, fordi de har lidt meget”. ”Han er en meget vigtig spiller i gruppen. Han har et stort hjerte”.

 

Men inden finalen på Wembley skal ligaen afsluttes. ”På lørdag spiller vi imod Espanyol. Et hold som altid gør det meget svært for os”. ”Vi mangler fire point for at vinde ligaen, hvilket er den vigtigste turnering”.

 

20 anholdte og 24 sårede på Canaletes

 

Vanen tro blev triumfen fejret ved Canaletes springvandet ved Ramblaen i Barcelona, hvor der var forsamlet omkring 5.000 mennesker umiddelbart efter kampen. Det endte med at omkring tyve blev arresteret og 24 blev lettere såret, oplyser catalansk politi.

 

Nogle begyndte at kaste med glasflasker og romerlys imod en balkon på Hotel Lloret de La Rambla, hvorfra pressen rapporterede om festlighederne. Bl.a. blev et kamera antændt og pressefolkene trak indendøre og arbejdede derfra. Der var dog ingen af dem der blev såret.

 

Endvidere blev også tre politibetjente og en byvagt såret. Der blev yderligere ødelagt to lyskurver, en markise og et af den spanske blindeorganisation ONCE’s salgssteder for lodsedler.

 

Se tv rapportage fra begivenheden:

http://www.rtve.es:80/alacarta/videos/noticias-24-horas/vandalos-invaden-fiesta-canaletas/1090670/  

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 04-05-2011 07:25

 

Nyhedsoversigt