Mange Barça spillere i fare for karantæne i CL semifinalerne (2. april)

 

Det var et godt resultat FC Barcelona fik med sig fra udekampen imod Schalke 04 takket Bojans mål. Hvis Barça kommer videre kan advarslerne give problemer i Champions League semifinalerne imod sandsynligvis Manchester United eller måske Roma. Den græske dommer Kyros Vassaras uddelte fire gule kort til Barça spillerne. Tre af disse var til spillere som allerede havde kort på kontoen.

 

Det første gule kort gik til den argentinske forsvarsspiller Gaby Milito grundet benspænd mod en modstander. De andre tre advarsler faldt i overtiden til henholdsvis Giovanni, Márquez og Puyol. I førstnævntes tilfælde var kortet det første på kontoen, mens det for Rafa og Carles var det andet. Næste gang disse præsenteres for et gult kort, får de karantæne i den følgende kamp. Det samme gælder desuden Gaby Milito. Får en af disse tre et kort i returopgøret imod Schalke 04, går de glip af Champions League semifinalen sandsynligvis imod Manchester United.

 

De er ikke de tre eneste spillere hos Barça der har to kort på kontoen i Champions League. Det har også midtbanespilleren Touré Yayá og angriberen Leo Messi.

 

Fem spillere yderligere har et gult kort på kontoen. Det drejer sig om Abidal, Deco, Henry, Xavi og Giovani. Men disse er to fra karantæne.

 

Gaby Milito

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 02-04-2008 16:40

 

Nyhedsoversigt