Barça får en dag mindre til at hvile i end Athletic op til Copa del Rey finalen (30. april)

 

Barça spillerne får en dag mindre til at hvile ud i end Athletic Bilbaos spillere op til Copa del Rey finalen 13. maj.

 

Den spanske ligaforening La Liga de Fútbol Profesional (LFP) har fastsat spilletidspunkterne for runde 35 i Primera Division. Mens Guardiolas drenge møder Villarreal søndag d. 10. maj kl. 19 00 på Camp Nou, møder baskerne Betis på San Mamés lørdag d. 9. maj kl. 20 00.

 

Barça har selv bedt om ikke at få sin kamp flyttet frem til lørdag, fordi Pep Guardiola foretrækker at spillerne hviler ud efter semifinalekampen imod Chelsea i Champions League der afvikles onsdag d. 6. maj. Athletic, der ikke har nogen midtugekamp, har besluttet, at man ønsker at få sit forudgående ligaopgør afviklet om lørdagen.

 

Sådan er det nu engang at være storhold og ville spille med om alt!

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 30-04-2009 17:29

 

Nyhedsoversigt