Alle stamspillerne med imod Manchester United (27. april)

 

Frank Rijkaard afholdt denne søndag en sidste træning for lukkede døre inden rejsen til Manchester. Efterfølgende udtog han sin trup til den afgørende Champions League semifinale. De stamspillere som fik lov at hvile imod Deportivo grundet en taktisk beslutning eller karantæne, Messi, Eto'o, Xavi, Iniesta og Milito, tager alle med til Old Trafford.

 

Rafa Márquez er imod Manchester United derimod ude grundet for mange gule kort på kontoen. Oleguer Presas, Santi Ezquerro, Giovani dos Santos og Pedrito står over ad taktiske årsager.

 

Den 18 mand store trup der rejser til Manchester ser ud som følger: Valdés, Pinto, Puyol, Thuram, Milito, Sylvinho, Abidal, Zambrotta, Deco, Touré Yayá, Gudjohnsen, Edmilson, Xavi, Iniesta, Bojan, Eto'o, Messi og Henry.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 27-04-2008 19:08

 

Nyhedsoversigt