Uafgjort med fornemmelse af sejr i Valencia (26. april)

 

Superkamp på Mestalla. Barça besøgte et af de mest formstærke hold og på et stadion hvor catalonierne traditionelt har det svært, samtidig med at førerholdet fra La Liga skulle tænke på tirsdagens opgør imod Chelsea og lørdagens imod Real Madrid.

 

Trods den pressede kalender, sparede Guardiola næsten ingen. Henry og Márquez var ikke med fra start, men det var derimod Puyol og Iniesta.

 

Barça gik ud for at presse og fik standset Valencia på deres banehalvdel, som man plejer at gøre det med alle modstandere. Første scoring kom i 23. minut. Fornemt forarbejde af Andrés Iniesta udnyttet med venstrebenet af Leo Messi. Der var godt fyldt op med med- og modspillere i feltet, men det var ingen hindring. Hør det.

 

Efter målet så det måske ud til at blive endnu en let sejr. Men sådan gik det ikke. Et par skud fra Messi og Eto’o blev forspillet til at Valencia gjorde come back i kampen. Først gav Silva et vink med et hovedstød som var for højt, og ved det efterfølgende hjørnespark halvklarede Valdés med det yderste af neglene, hvorefter Maduro viste modenhed og sendte bolden ind (1-1, 42').

 

Udligningen gjorde Barça mandskabet nervøst og svagt, for tre minutter derefter scorede Valencia ved Pablo Hernández (2-1, 45').

 

Barça var således gået fra at være på vej imod en sejr til at være ved at tabe. Valencia følte sig tydeligvis godt tilpas i starten af anden halvleg. Guardiola forsøgte at få holdet tilbage til at producere flere chancer ved at sende Henry ind i stedet for Keita. Men blandt andet grundet taktiske frispark var Barça ude af stand til at true målmand César.

 

Guardiola satte Gudjohnsen ind i stedet for Xavi. Til sidst kom da også det held der plejer at forfølge førerhold. Alves sendte et frispark til Messi, César gik fejl af situationen, Henry samlede returbolden op og scorede sit sjette mål imod Valencia (2-2, 85'). Hør det.

 

Der blev presset godt fra begge sider de sidste minutter, men der kom ikke store målchancer. Så med 2-2 bliver Barça afgjort ikke mester på Bernabéu, uanset hvordan det går i Sevilla søndag.

 

2 - Valencia: César, Miguel (Moretti, m.77), Maduro, Albiol, Alexis, Marchena, Baraja (Michel, m.67), Pablo, Silva, Mata (Vicente, m.82) og Villa.

2 - FC Barcelona: Valdés, Dani Alves, Puyol, Piqué, Abidal, Busquets, Keita (Henry, m.63), Xavi (Gudjohnsen, m.76), Iniesta, Messi og Eto'o.

Mål: 0-1,m.24: Messi. 1-1,m.43: Maduro. 2-1,m.45: Pablo. 2-2, m.85: Henry.

Dommer: Muñiz Fernández (Asturian). Gule kort til Valencia: Silva, Pablo, Marchena, Baraja og Maduro. Gule kort til Barça: Valdés og Iniesta.

Tilskuere: 50.000 på Mestalla.

Spilledato: 25. april 2009.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 26-04-2009 08:26

 

Nyhedsoversigt