Eto’o: Racismen skal stoppes før der sker noget værre (22. april)

 

”Med en trup som indgyder frygt. Jeg har virkelig ikke fundet en eneste forklaring”, siger Samuel Eto’o til avisen El Mundo da han blev bedt om at analysere hvad det er der i denne sæson er gået galt for Barça. ”Nogen gange er det nok at have gode spillere. Ronaldinho, Messi eller jeg selv kan afgøre det. Men på et bestemt tidspunkt begyndte der at mangle noget hos os. I omklædningsrummet var der altid offervilje. Men under tiden opsuges dynamikken. Nu ser jeg at folk finder lommetørklæderne frem og råber ”Gå af Laporta”. Har præsidenten måske hele skylden? Laporta spiller ikke. Han har en andel, som jeg har min, og dette er det vi alle skal analysere. Men ikke nu. Her før et meget vigtigt opgør må man parkere årsagerne til krisen og koncentrere sig om kampen. Vi kan spille en finale i Champions League, hvilket ikke er så lidt for denne klub”.

 

Selvom Manchester United dette forår har været suveræne i Premier League, forsikre Eto’o at ”intet er umuligt for Barça”. Blot skal man vende tilbage til sit udgangspunkt: ”Position og bevægelighed”. Camerouneren mener heller ikke spillere som Cristiano Ronaldo og Rooney er bedre end dem Barça kan byde på ”Det går dem modsat af os. Nu går alt godt for dem”.

 

Adspurgt til om han er rebelsk svarer angriberen: ” Nej, jeg siger altid det jeg mener, selvom jeg har lært at tie stille. Når jeg har begået fejl, har jeg omgående sagt undskyld. Overfor Ballesteros, med Motta og for det jeg sagde om Real Madrid ved fejringen af mesterskabet. Altid. Jeg synes jeg har ret til at tage fejl. Hvor tit gør folk som ikke altid er foran et kamera dog ikke det? Problemet er at i denne verden tillader man ikke at vi millionærer tænker som en fattig. Du skal altid være på højde med din virkelighed, for alt forherliges for at sælge bedre. Det er jer journalister som anbringer os på vores plads. Uden jer, ville vi ikke tjene så mange penge”.

 

Adspurgt til sin unge holdkammerat Messi svarer Samuel: ”Messi, Messi, Messi. Jeg tror også han bliver en af disse fodboldspillere som går over i historien, som Maradona, Romario og Raúl, fordi de er i stand til at lave enestående ting. Men jeg vil sige dette til ham: ‘Min dreng, kom her. Du skal ikke bære hele presset. Lad det blive delt ud på alle, for vi ved, at med dig er vi stærkere’. Jeg ønsker at min dreng skal hygge sig alt hvad han kan. Han skal frigøre sig imod Manchester United. Vi er forskellige. Jeg er altid koncentreret fordi jeg lever af forsvarets fejl. Når jeg får bolden, har jeg allerede visualiseret hvor de alle er. Medspillere og forsvarsspillere. Bemærk mine bevægelser. Jeg søger altid at anbringe mig rigtigt, for jeg ved at jeg ikke får mange chancer, og jeg skal udnytte hver detalje”. ”Jeg siger altid til Giovani og Bojan at de ikke skal lade sig besætte af at få scoret. At de skal lede efter positionen hvor man får bolden tilbage”.

 

Adspurgt til hvor mange gange han har følt sig diskrimineret grundet sin afrikanske oprindelse svarer Eto’o: ”Mange. Fodboldstadionerne afspejler det som sker på gaden. Det som sker er, at når folk går til fodbold føler de sig frie. En dag sker der noget værre end fornærmelser, for dette spil frembringer voldelige følelser. Jeg selv bliver klar over det når jeg er på tribunen. Når man siger ting om farvede mennesker, hvorfor skulle man så ikke gå endnu længere. Vil man vente til den dag kommer med at træffe beslutninger?” ”Den anden dag var jeg på Paseo de Gracia (i Barcelona). Jeg var gået i byen for at få en is med nogle venner. Da vi gik ud mødte jeg en dame. Hendes første reaktion var at tage hårdt fat i sin taske. Men da hun så mig sagde hun overrasket: ‘Men det er jo Eto’o’. Det er reaktioner fra folk som i mange tilfælde ikke er racistiske, men instinktive. Det er i deres hoved på grund af noget”. ”Når man har haft heldet til at rejse, at lære sprog at kende (Eto’o taler fire), bliver man klar over at vi alle bekymrer os om det samme. Vi har det samme blod, hvide og sorte, og der kommer en dag hvor vi alle skal dø. Hvorfor hader vi hinanden?”

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 22-04-2008 18:51

 

Nyhedsoversigt