Koeman fyret hos Valencia (22. april)

 

Så fik Ronald Koemans karriere som Valencia træner ende. Mandag aften traf klubbens ledelse officielt beslutning om at afskedige hollænderen. Hans assistenter José Mari Bakero og Bruins Slot er også tvunget til at forlade Mestalla. Der er flere ofrer. Sportsdirektør Miguel Angel Ruiz og hans medhjælper Antonio Fernández får også en fyreseddel.

 

Det kommer ikke som nogen overraskelse. Spansk presse har regnet med at det ville ske siden 5-1 nederlaget i søndags på San Mamés imod Athletic Bilbao, hvilket bragte Valencia ned som nr. 15, blot to point over nedrykningsstregen. Endvidere var det fjerde liganederlag i træk. Pokalsuccesen må jo så give os culés forhåbning om at vi også kan opleve en anden verden i Champions League.

 

Fyringen foregik i aftes omkring kl. 21. Ingen af parterne ønskede at kommentere den. Det vides heller ikke hvor meget Valencia har måttet betale Ronald Koeman og hans assistenter i økonomisk kompensation. Men ifølge repræsentanter fra klubben er beløbet mindre end hvad de herrer havde tjent i fald man var fortsat de tre år kontrakterne løb.

 

Fra 30. juni overtager Marcelino García Toral trænerjobbet. Aktuelt har han ansvaret for Racing. Her og nu bliver det den tidligere spiller Voro som får den utaknemmelige opgave at rede Valencia fri af nedrykning. Han kan benytte Albelda, Cañizares og Angulo hvis han finder det opportunt.

 

Koeman opnåede i 22 runder af ligaen blot 18 point. Det samme fik Quique Flores i de første ni runder.

 

Koeman scorer 20. maj 1992 det til 2006 vigtigste mål i Barças historie i Champions League finalen på Wembley mod Sampdoria efter indirekte frispark og 12 minutter inde i den forlængede spilletid.

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 22-04-2008 05:39

 

Nyhedsoversigt