|
|
Cruyffs klumme: Jeg frygter at der venter os en 2009-2010 sæson
der bliver meget vanskelig (21. april) Af Johan Cruyff (El Periódico) |
Ti kampe på fem uger. Elleve hvis du kvalificerer dig til
Champions League finalen. Er det for meget for kroppen? Er det for meget for
hjernen? Når du spiller godt og vinder, koster alt mindre. Og fornemmelsen af
at Barça ikke er træt, er tydelig. Det kan virke som en selvmodsigelse, men det
blårøde hold virker til at løbe meget, og det er ikke tilfældet. Det kan virke
som en selvmodsigelse, men når man kan se tre titler for sig kan det pine i
hovedet, og det er ikke tilfældet. Det kan virke som en selvmodsigelse, men
Real Madrids utrolige stime hvad point angår ville
kunne underminere moralen og effekten er netop den modsatte. Desto mere de
presser mig, desto mere anstrenger jeg mig.
For at spille smukt, giver man dig ikke engang et point ekstra.
Men ved at spille attraktivt, gør du dine egne lykkelige. Ud over at samle
point, har holdene i spids, som jeg forstår det, pligten til at behage. Alle.
Dine egne og dem som ikke holder med dit hold. Jeg tager hatten af for Real
Madrids cifre. Sådan er det. Imidlertid husker jeg ikke en kamp hvor du siger:
”Wow, det kunne jeg lide at se”.
Derimod er ”så du Barça? Som de dog spiller, ikke? Det er en
fryd…” allerede en almindelig kommentar. Og det må man i højeste grad anerkende. For
det er grundlæggende deres instruktionsbog, hvor man har opnået at gøre det som
er meget svært let. Hvis du prøver at forestille dig at Bayern er Ribéry og en gruppe små venner er det uvirkeligt. At tænke
at Lyon er en stopklods fordi du scorede fem imod dem hjemme er uvirkeligt. Og
var det endt 0-4 i lørdags ved pausen, havde fornemmelsen netop nu været at
Getafe er heldig med ikke at være i Anden Division. Hverken Bayern, Lyon eller
Getafe er hold fra Anden Division. Heller ikke fra tredje geled.
Guardiolas manual
Det er Barça som er den der fører bag lyset. Ved at håndhæve sin
fodboldmanual, opnår man at du tror at modstanderen altid er dårligere end hvad
man faktisk er. Og dette er frugten af en lærerbog
over enorme fodboldmæssige dyder lagt sammen med en velfortjent samling af
hyldest. Det er ligegyldigt om modstanderen er spansk, fransk eller tysk. Det
er lige meget om du spiller hjemme eller ude. Hvis Guardiolas folk udfører
deres stil godt, ender de med at bestemme.
Folk kan tænke at at man, ved at spille
sådan, bruger masser af energi. Det er ikke sandt. At spille bolden hurtigt,
med kæderne samlet, kræver mere mental styrke end fysisk. Hvis du opnår altid
at spille på modstanderens banehalvdel, bliver du mindre træt. Og at stjæle
mange bolde på modstanderens banehalvdel er ikke ensbetydende med at løbe som
en gal, men derimod at løbe det nødvendige bagud for senere kun at måtte løbe
lidt fremad, for du befinder dig allerede fremme. Endnu engang så er det Barça
der, med sin stil, fører dig bag lyset. Grundet sin måde at spille på og ved at
løbe mindre end hvad det ser ud til. Derfor virker spillerne mere friske end
modstanderen. For mens nogen lider uden bold, har de andre det sjovt.
Denne nyhed er lagt på Barça.Dk
21-04-2009 07:42