Deco, Henry og Iniesta med igen imod Espanyol (18. april)

 

Midtbanespilleren Deco har fået lægernes tilladelse til at spille igen. Således er han med i truppen i forbindelse med den catalanske klassiker mellem Barça og Espanyol lørdag aften. Deco har denne sæson blot deltaget i 15 ud af 32 ligakampe.

 

Portugiseren blev senest skadet under opvarmningen forud for Barça-Villareal 9. marts. Sidst han var med i en ligakamp var 16. februar ude imod Zaragoza (1-2).

 

Ud over Deco har Frank Rijkaard også fået Thierry Henry, Andrés Iniesta og Bojan Krkic tilbage, som begge var ude i forbindelse med 2-2 kampen imod Recreativo sidste lørdag.

 

Truppen imod Espanyol ser ud som følger: Valdés, Pinto, Xavi, Puyol, Iniesta, Milito, Henry, Eto’o, Messi, Deco, Márquez, Touré Yaya, Abidal, Zambrotta, Gudjohnsen, Sylvinho, Bojan og Giovani.

 

Opgøret kan i øvrigt ses lørdag fra 19 55 på Kanal 5.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 18-04-2008 14:58

 

Nyhedsoversigt