Barça ude af Champions League (28. april)

 

Barça kommer ikke til at opleve en Champions League finale på Bernabéu. Europa mesteren kan ikke forsvare sin titel 22. maj, selvom Pep Team onsdag aften vandt 1-0 over Inter på Camp Nou. 3-1 nederlaget fra første opgør var for tung en byrde for de blårøde der ikke evnede at trænge gennem italienernes forsvar, selvom catalonierne i mere end en time spillede med en mand i overtal.

 

Guardiola havde overraskelser i ærmet. Atter engang skulle Tourés kræfter bruges bagude sammen med Piqué, Milito og Alves. Midtbanen blev udgjort af Busquets, Keita og Xavi, mens vi fremme havde Pedro, Messi og Ibrahimovic.

 

Det virkede mest af alt som en håndboldkamp. Der var bare et hold på banen de 90 minutter: Barça. Dominansen var total. Dette blev forstærket, da Inter efter en halv time kom i undertal grundet et dumt håndslag fra Motta imod Busquets.

 

Mourinhos hold lukkede sig inde på egen banehalvdel og dedikerede sig til at ødelægge med både fine og mindre fine metoder. Barça kunne have scoret ved Messi, men skuddet fra argentineren blev utroligt klaret af Julio César, mens man på tribunen et øjeblik troede at bolden ville gå ind.

 

Det meste af anden halvleg forløb på samme vis. En lektion i kedeligt men dygtigt defensiv spil overfor et dominerende Barça. Guardiola satte Jeffren og Bojan ind og tog Ibrahímovic ud. Minutterne gik og tiden gik til italienernes fordel. Så dukkede Piqué op og tændte håbet. Midterforsvareren evnede at snore godt rundt og med højrebenet sende kuglen i kassen. Hør det.

 

Camp Nou blev opildnet, og Barça pressede kolossalt de sidste ti minutter. Valdés gik ikke helt med frem, men man så ham agere bande for at holde spillet i gang. Bojan fik scoret et mål til 2-0 som en stund gjorde at vi troede miraklet var sket. Men dommeren annullerede scoringen for hands imod Touré forinden.

 

1 - FC Barcelona: Valdés; Alves, Piqué, Touré, Milito (Maxwell, m.46); Xavi, Busquets (Jeffren, m.63), Keita, Messi, Ibrahimovic (Bojan, m.63) og Pedro.

0 - Inter: Julio César; Maicon, Lucio, Samuel, Zanetti; Cambiasso, Motta; Chivu, Sneijder (Muntari, m.66), Eto'o (Mariga, m.86); og Milito (Córdoba, m.81).

Dommer: Frank de Bleeckere (BEL). Gule kort: Motta (m.10), Pedro (m.27), Julio César (m.35), Chivu (m.43), Lucio (m.83) og Muntari (m.83). Udvisning grundet to gule kort: Motta (m.28).

Mål: 1-0, m.84: Piqué.

Tilskuere: 96.214 på et praktisk taget propfyldt Camp Nou.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 28-04-2010 23:32

 

Nyhedsoversigt