Pep: Jeg kan ikke lide at man fordi vi ikke taler om dommerne eller beklager os tror, at vi ikke bemærker det som sker (19. april)

 

Det er blevet en hel vane for Pep Guardiola at kritisere dommerne. Efter det skandaløst store straffespark som der ikke blev fløjtet for imod Bayern på Camp Nou udtalte han: ”Sågar en blind kunne se at der var straffespark”. Pep bryder sig ikke om det. Men når Real Madrid konstant beklager sig over dommerne, kan det blive for meget for selv denne dannede mand: ”Et af de mottoer jeg for enhver pris følger er ikke at tale om dommernes indsats. Men dette betyder ikke at jeg ikke bemærker det som sker netop nu. Straffesparket imod Messi var tydeligt. For tydeligt. Vi spiller også om meget. Det gør ikke kun Real Madrid. Jeg kan ikke lide at man fordi vi ikke taler om dommerne eller beklager os tror, at vi ikke bemærker det som sker”.

 

Om indsatsen på banen udtalte cheftræneren: ”Atter engang skal jeg ønske mine spillere tillykke. De spillede en stor første halvleg. Næsten perfekt. Og jeg siger næsten perfekt. For at være menneske er uperfekt af natur, hvorfor intet hold kan være perfekt. Der er grunde til at have blind tro til disse spillere”.

 

”Mit hold har lyst til at blive mester”, insisterede Guardiola. ”Det typiske havde været at vi havde vundet 0-3 eller 0-4, for vi brændte mange chancer, og man fløjtede ikke for et klart straffespark der blev begået imod os”.

 

Angående vigtigheden af de tre point fra i går udtalte Pep: ”Vi mangler syv kampe, og hver sejr er nu sin vægt værd i guld. Og en triumf vi får på denne måde giver os også meget, fordi det er blevet demonstreret at mine spillere ønsker at løfte dette trofæ, og de spiller med stor lyst”.

 

Muñoz: Det virkede som om Barça spillede med flere folk

 

”Barcelona gennemførte en fantastisk kamp. Vi forsøgte os fra start til slut. Barcelona gik ud for at få lukket kampen hurtigt. Det virkede som om de spillede med flere folk”, lød det fra Getafe træner Víctor Muñoz. ”I første halvleg var der en forskel der var til at bemærke. I anden var der mindre afstand. Men sågar sådan evnede de at holde fast på kampens intensitet, og de fortjente at vinde. Jeg må lykønske mine spillere, for de gav alt, men særligt tabte vi hurtigt bolden”.

 

Barças fodboldspillere rejste i øvrigt hjem fra Madrid sammen med basketballholdet. Der har sikkert været god stemning i flyet, da vores træfsikre basketballhold ude slog Real Madrid med 76-79.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 19-04-2009 10:03

 

Nyhedsoversigt