Store demonstrationer for at få Franco tidens bødler dømt (25. april)

Den spanske højesteretsdommer Baltasar Garzón Real har de seneste år ledt en undersøgelseskommission der har efterforsket de mange sager om folk der forsvandt under Den Spanske Borgerkrig (1936-39) og de første år af det efterfølgende Franco diktatur. Han opnåede at få adskillige byråd til at lave opgørelser over hvem der var blevet likvideret eller var forsvundet. Garzón fandt frem til og fik åbnet 19 fællesgrave der lå spredt rundt i hele Spanien. I en af disse mener man, at liget af poeten og dramaturgen Federico García Lorca, borgerkrigens mest prominente offer, befinder sig.

Disse undersøgelser brød man sig ikke om hos den ultra højreorienterede organisation Manos Limpias (Rene Hænder) og hos Falangen der var det eneste tilladte politiske parti under Franco styret, men som i det demokratiske Spanien ikke har haft nogen betydning overhovedet. Manos Limpios sagsøgte således Garzón for pligtforsømmelse.

Retssagen tog en drejning 24. april, hvor Garzón beskyldte sagens dommer Luciano Varela for ”hverken at være neutral eller upartisk”. Ifølge Garzón har Varela optrådt som var han ”leder” for Falangen og Manos Limpias. Årsagen er, at Varela havde bedt Falangen og Manos Limpias om «at forbedre deres dokumenter». Det gjorde Manos Limpias men ikke Falangen, hvorfor partiet blev fjernet fra retssagen.

Falangen fik besked om fuldstændig at genskrive sine dokumenter, mens Manos Limpias direkte fik udpeget de sider de skulle lave om.

Garzón mener således at ”Varela har direkte eller indirekte interesse i sagen” ved at udspecificerer ”hvad de skal sige og ikke skal sige”. Han forlanger, at sagen stoppes og arkiveres. Skal den starte igen, skal det være fra nul med en ny dommer.

Lørdag gik hundredtusinder af mennesker på gaden i Madrid, Barcelona og mange andre spanske byer samt i udlandet i Buenos Aires, Paris, London, Mexico By og Lissabon for at støtte Baltasar Garzón. Med tårer i øjnene viste demonstranterne bannere med fotos af deres forsvundne familiemedlemmer. ”Ingen kan ignorerer at de 113.000 lig der stadig i dag er begravet i landevejsgrøfter og på åbent land er beviset på den systematiske udryddelse af en del af befolkningen, som kun kan opfattes som en forbrydelse imod menneskeheden”, sagde poeten Marcos Ana der blev dømt til døden af Franco styret men slap med at side i fængsel 1946-61. Han og andre mener, at der i forbindelse med Spaniens overgang til demokrati (1976-78) blev lavet ”forglemmelsespagter”. Se video fra Sant Jaume Pladsen i Barcelona.

Under parolen 'Stolte over vores falangistiske historie' gik Falangen ligeledes på gaden på Alonso Martínez pladsen i Madrid nogenlunde samtidig. Endvidere råbte gammelskjorterne en hilsen til den nuværende socialdemokratiske spanske ministerpræsident 'Zapatero gå af' og 'Garzón, masón, vete a prisión (Garzón, din frimurer, i fængsel med dig'. De ca. 150 demonstranter benyttede også lejligheden til at fejre Falangens stifter José Antonio Primo de Riveras fødselsdag (24. april 1903). Se video.

Den socialdemokratiske ministerpræsident José Luis Rodríguez Zapatero har hidtil forholdt sig tavs i sagen. ”Han skal vise ansigt og forklare om han mener at den dømmende magt er uafhængig”, udtalte den konservative oppositionsleder Mariano Rajoy lørdag.

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 25-04-2010 10:38

Nyhedsoversigt