1-1 på Bernabéu og gad vide om det ikke var mesterskabet (17. april)

 

Barça fik uafgjort 1-1 imod Real Madrid på Bernabéu, men catalonierne havde i kampen øjeblikke hvor de blårøde spillere dansede forbi Mourinhos drenge, som kun med spark over benene kunne stoppe førerholdet.

 

Det var således ganske fortjent da Leo Messi bragte Barça foran på straffespark, efter at Albiol sendte Villa i jorden inde i feltet. Det kostede ham også et rødt kort. Hør det.

 

Barça fortsatte med at presse, men da tingene så bedst ud fløjtede dommer Muñiz for et tvivlsomt straffespark Alves skulle have begået imod Cristiano, som portugiseren selv tog sig af at omsætte til scoring. I de døende minutter foregik der meget i begge ender. Real Madrid kunne have sikret sig sejren, men atter frelste Valdés os.

 

Den triste nyhed er dog, at Puyol, der startede inde, måtte bæres fra banen.

 

Otte points forspring og bedst indbyrdes. Næste gang bliver på onsdag. Der er det ikke godt nok med uafgjort! Her kommer midterforsvareren Raúl Albiol ikke med hos Real Madrid grundet hans røde kort.

 

1 - Real Madrid: Iker Casillas; Sergio Ramos, Raúl Albiol, Carvalho, Marcelo; Pepe, Khedira, Xabi Alonso (Adebayor, m.66); Di María (Arbeloa, m.66), Cristiano Ronaldo og Benzema (Özil, m.57).

1 - Barcelona: Valdés; Alves, Puyol (Keita, m.57), Piqué, Adriano (Maxwell, m.80); Busquets, Xavi, Iniesta, Pedro (Afellay, m.66); Messi og Villa.

Mål: 0-1, m.53: Messi, straffespark. 1-1, m.82: Cristiano, straffespark.

Dommer: Muñoz Fernández (Asturien). Gule kort: Marcelo (31) og Arbeloa (76) hos Real Madrid, og til Adriano (9), Piqué (26), Álves (78), Valdés (81) og Xavi (90) hos Barcelona. Direkte rødt: m. 52 Raúl Albiol.

Tilskuere: 79.500 på Santiago Bernabéu.

Spilledato: 16. april 2011.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 17-04-2011 00:34

 

Nyhedsoversigt