Barça i Champions League semifinalerne imod Chelsea efter 1-1 i München (15. april)

 

Det største drama i München tirsdag var ikke det der skete på banen. Det var at omkring 20 af disse alt for mange fodboldfans uden hjerne fra Boixos Nois overfaldt en af Laportas sikkerhedsvagter. På banen var det et ikke alt for motiveret Barça mandskab, der bare skulle sikre sig adgangen til semifinalen, selvom catalonierne på Allianz Arena startede således: Valdés, Alves, Piqué, Puyol, Abidal, Xavi, Touré, Keita, Messi, Eto'o og Iniesta. Det bedste hold når man tager i betragtning, at Henry var syg.

 

Tyskerne der skulle indhente de fire blårøde mål fra første opgør gik til opgaven med at åbne cataloniernes forsvar med mere tro end træfsikkerhed. I 5. minut havde Luca Toni den første rigtig store chance på hovedstød. Havde han scoret, ville vi have set en mere intens kamp. Men det gjorde han ikke, og i det hele taget var italieneren ikke træfsikker denne aften.

 

Det tyske korstog varede omkring femten minutter, hvorefter Barça lidt efter lidt fik gang i sit spil og fik chancer ved Eto'o og Dani Alves der var meget aktiv i hele første halvleg.

 

Anden halvleg begyndte med at der blev meldt om 0-2 føring til Liverpool i London, mens Ribéry viste sine evner ved at score til 1-0 efter ene mand at have overvundet det halve Barça forsvar.

 

Målet så ikke ud til at få nogen, heller ikke Klinsmanns hold, til at tro at der nu var spænding om udfaldet. Der kunne have været blevet fløjtet for straffespark imod Iniesta, men det var tyndt, og så var der nogle spredte muligheder til Eto’o og Messi. Ellers var Barça tydeligvis tilfreds.

 

Eneste gang Guardiola fra tilskuerpladserne kunne se sit mandskab udvise sit bedste spil var da Keita udlignede. Det var et skud med venstrebenet som var kulminationen på en god aktion fra holdet (1-1, 73'). Hør det og hvordan de medrejsende Barça fans fejrede det. Det var få sekunder før Lampard foldede sig ud i den engelske hovedstad og scorede til 3-2 til Hiddinks mandskab.

 

Xavi var tæt på at score på et frispark, hvilket havde givet sejren. Men Barça lod sig nøje med uafgjort og er klar til semifinale imod Abramovichs Chelsea med Deco, Lampard, Terry, Drogba osv. Det glæder vi os til.

 

1 - Bayern München: Butt; Lell, Lucio, Demichelis, Lahm; Ottl, Van Bommel, Sosa (Altintop, m. 78) Roberto (Borowski, m. 78); Ribéry og Toni.

1 - FC Barcelona: Valdés; Alves, Puyol, Piqué, Abidal; Touré, Xavi, Keita; Messi, Iniesta (Hleb, m. 78) og Eto'o.

Mål: 1-0, m. 47: Ribéry. 1-1, m. 73: Keita.

Dommer: Roberto Rosetti (ITA). Gule kort: Alves (m. 18), Puyol (m. 25), Lucio (m. 36), Demichelis (m. 42) og Lell (m. 83).

Tilskuere: 66.000. Omkring 2.000 af disse var Barça fans.

Spilledato: 14. april 2009

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 15-04-2009 07:42

 

Nyhedsoversigt