Madrid pressen taler om dommerhjælp – og andre korte nyheder (12. april)

 

Barças 2-0 sejr lørdag aften imod Recreativo fik catalonierne ifølge Madrid sportspressen grundet en uhæderlig dommer. Således viser Marca denne søndag på sin forside et billede af Barça spillerne mens de fejrede et af gårsdagens to mål og overskriften: ”Mester pr. dekret”. Med mindre typer skriver de: ”De små tjenester fra dommer Dream Teamet” hvorefter der vises små fotos. På disse kan man se at Sylvinho skulle have begået straffespark grundet hånd på bolden i 19. minut, at Valdés skulle have nedlagt Rubén i 54. minut, straffesparket der blev dømt imod Casados, grundet hånd på bolden, som Messi brændte og det annullerede mål af Martin Ersen hvor der blev dømt off side.

 

Den scoring burde ganske rigtigt have været godkendt. Men Marca viser ikke fotos af det mål af Henry der ligeledes fejlagtigt blev underkendt i anden halvleg samt da Lamas havde hænderne på bolden i feltet i første halvleg.

 

Inde i avisen er overskriften på artiklen om kampen: ”Iniesta satte glans på Iturraldes (dommerens) dårlige aften”.

 

Den anden store Madrid sportsavis As har en overskrift på forsiden der lyder ”I dag er det op til Raúl”. Men i siden ses en mindre overskrift om Barças kamp der lyder: ”Iturralde gjorde det lettere for Barça". ”Han annullerede et straffespark begået af Valdés da der stod 1-0 samt annullerede Martíns scoring”. Artiklen om kampen inde i avisen har overskriften: ”Denne gang var det Iturralde der opildnede dem”.

 

Barça Atlètic fik kun et point

 

Det lykkedes ikke Barça Atlètic at få mere end 1-1 ude imod Alzira lørdag. De blårødes mål blev scoret af Víctor Sánchez (63’). Hvor langt Luis Enriques drenge vil være fra den play off adgangsgivende fjerdeplads efter weekendens runde i 2. division B gruppe 3 vides først efter søndagens resultater.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 12-04-2009 13:54

 

Nyhedsoversigt