En trup uden overraskelser (10. april)

 

Der er ikke tid til at holde meget fri hos Barças førstehold. Atter denne langfredag påbegyndte man atter træningen med henblik på lørdagens opgør imod Recreativo. Arbejdet foregik i regnvejr på La Ciudad Esportiva de Sant Joan Despí.

 

21 spillere deltog. Fraværende var de skadede Abidal samt de unge Pedro og Víctor Sánchez. De to sidstnævnte spiller i weekenden for Barça Atlètic.

 

Milito fortsætter arbejdet med sin genoptræning umiddelbart ved siden af resten af spillerne.

 

Efter træningen udtog Guardiola sin trup til kampen imod Recreativo. En trup helt uden overraskelser: Valdés, Pinto, Jorquera, Alves, Sylvinho, Cáceres, Puyol, Márquez, Piqué, Touré Yaya, Sergio Busquets, Keita, Xavi, Iniesta, Gudjohnsen, Hleb, Bojan, Eto'o, Messi og Henry.

 

Josep Guardiola kommer dog til at sortere to spillere fra før kampen. En af de tre målmænd og en markspiller.

 

Der trænes igen lørdag kl. 11 30. Herefter spiser spillerne sammen, hvorefter de tager hjem for at slappe af indtil kort inden opgøret.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 10-04-2009 17:22

 

Nyhedsoversigt