Pep: Ligaen er den vigtigste titel (8. april)

 

”Ingen forventede sig at Sporting vandt på Bernabéu, og det gjorde man. Der var heller ingen der regnede med at Schalke scorede fem imod Inter hjemme, og nu forventer ingen at Almería vinder på Camp Nou”, udtalte Pep Guardiola før lørdagens ligakamp.

 

”Vi kan lade nogle points slippe væk i ligaen. Men det må ikke blive på lørdag. De har fået ny træner og de vil gøre alting med større entusiasme. Det er farligt. Point imod Almería bliver lige så vigtige som dem fra Bernabéu", fortsætter cheftræneren der ikke er i tvivl om hvilken titel han helst vil have: ”Årets vigtigste titel er ligaen. Ingen tvivl om det. Det er den der beviser at du har været den stærkeste, mere end i nogen anden turnering. Det er den der gør mig mest glad. Derfor er kampen imod Almería så vigtig. Derfor beder jeg folk om at komme. Den bliver afgørende. Vi har brug for hjælp fra alle”.

 

Guardiola ville ikke fortælle hvilken målmand han stiller med imod Almería. Valdés har karantæne og Pinto er ikke fuldstændig kommet sig over sin ankelskade, som han pådrog sig for nogle dage siden. ”Hvis Pinto ikke kommer med, henter jeg de to målmænd fra filialen (Oier og Miño)”.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 08-04-2011 16:44

 

Nyhedsoversigt