Pep: Tro mig. Dette er ikke afgjort (7. april)

 

”Jeg er meget lykkelig over at have fået et flot resultat imod et herrehold”, udtalte Pep Guardiola på pressemødet efter 5-1 sejren over Shakhtar. ”I tror ikke på mig. Tro mig. Dette er ikke afgjort. Vi husker stadig de 5-0 vi fik imod Betis og hvor svært vi havde det ude i Copa del Rey”.

 

Cheftræneren erkendte at hans spillere brændte flere chancer i denne kamp end hvad der var ønskeligt: ”Vi er meget usikre hvad det defensive angår. Uden Abidal og Puyol mangler vi ben, hurtighed og vi skal erstatte det med andre dyder”.

 

Uden at nogen spurgte Guardiola fremhævede han Lionel Messi: ”I tre kampe har Leo været afgørende uden at have scoret. I den imod Real Madrid, den imod Espanyol og i denne. I mange henseender hjalp han alene med at vinde kampen”.

 

Iniesta ikke med i returopgøret

 

FC Barcelonas midtbanespiller Andrés Iniesta kommer ikke med i returopgøret i kvartfinalerne i Champions League imod Shakhtar Donetsk, da hans gule kort i første opgør imod ukranierne udløste karantæne.

 

Efter et kvarter af anden halvleg hvor der stod 3-0 fik den nybagte far en advarsel, da han ikke respekterede afstanden ved et frispark til modstanderen. Om det var bevidst eller ej, kan enhver dømme om.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 07-04-2011 08:05

 

Nyhedsoversigt