Pep: Jeg har underlige fornemmelser (5. april)

 

”Det er en meget mærkelig situation. Jeg har underlige fornemmelser. Det virker som om vi er mere ude end inde i kampen om videre deltagelse. Det kan jeg slet ikke lide. Det virker som om det er en selvfølgelighed at vi skal med i semifinalerne”. Så alvorlige ord brugte Pep Guardiola på pressemødet forud for opgøret imod Shakhtar.

 

”Det ville være godt hvis tilhængerne tænker over at det er Champions League og at det er kvartfinalerne. Hvis de har drømmen om at nå semifinalerne eller måske til London, så skal de vide, at uden dem kan vi ikke gøre det. I Ukraine bliver vi mødt af et fuldt stadion. Disse store turneringer vinder man ikke uden hjælp fra alle. Når folk fylder Camp Nou i de vigtige kampe, bliver vi rigtig stærke”, fortsatte cheftræneren.

 

”Jeg sagde den anden dag at når man er nået så langt, kan en bølgedal i en kamp gøre det hele vanskeligt. Shakhtar er et meget farligt hold. Det har jeg vidst siden første gang vi spillede Champions League imod dem. Det er en meget stærk modstander, som er vokset. Denne gang har vi set at de stadig bliver bedre”, fortsatte Guardiola.

 

”Man taler ikke ret meget om Shakhtar. Udfaldet er givet. Det er uopdragent at undervurdere Chygrynskiy. Hvordan kan man sige at de spiller dårligt? Dette hold vandt for kort tid siden Europa League. De har fem brasilianere som Barça gerne ville have. Det er et superhold. Tro mig. De forsvarer godt. De arbejder som dyr. De har en træner der allerede trænede før jeg begyndte at spille fodbold. Det er et storhold. Man sluttede foran Roma. De er gode til rigtig mange ting. Jeg har altid beundret dem, men det gør jeg endnu mere nu”, fortsatte Pep.

 

Det er ikke bare blandt presse og tilhængere Guardiola ønsker at få folk til at vågne op før det måske er for sent. Det gælder også spillerne. ”Vi skal gå meget koncentrerede ud og hele tiden være på vagt overfor alt det som de gør. Jeg har sagt det direkte og indirekte til spillerne. Vi skal have et godt resultat. At skulle afgøre det derovre kan blive meget farligt”.

 

Hvad angår om Messi kommer med fra start udtalte Guardiola: ”Vi må ikke miste ham eller nogen anden, selvom vi ved hvilken betydning Leo har for os. Jeg vil ikke have at nogen bliver skadet. Men hvis du spiller for halvt gas, kommer Shakhtar over dig”.

 

”Nej, jeg er ikke bange. Jeg er blot fornuftig og forsigtig”, sluttede Pep.

 

Real Madrid – Barça kl. 22

 

Opgøret mellem Real Madrid og FC Barcelona i 32. runde af ligaen spilles 16. april på Santiago Bernabéu fra kl. 22 00.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 05-04-2011 19:02

 

Nyhedsoversigt