Txiki: Det er ikke rigtigt at Valdés beder om lige så meget som Iker Casillas (5. april)

 

Víctor Valdés nye spillerrepræsentant Ginés Carvajal udtalte i den forgangne uge, at hans klient fortjener at tjene det samme som Real Madrids målmand Iker Casillas. Det skabte således et dårligt forhandlingsklima mellem Valdés og spilleragenten på den ene side og FC Barcelona på den anden, som har opfordret keeperen til at skifte repræsentant.

 

”For øjeblikket har vi ikke nogen meddelelse fra spilleren om at han har skiftet repræsentant”, udtalte teknisk sekretær Txiki Begiristain lørdag.

 

Tidligere blev Valdés repræsenteret af si nærmeste familie. ”Frem til i sommers førte vi alle samtalerne med Víctors far og bror. Sandheden er at vi var begejstrede for tonen i samtalerne”, fortsatte Txiki. ”Vi har parkeret samtalerne, fordi vi er langt fra hinanden hvad angår det økonomiske udspil”.

 

Nu vil Barça først have afklaret hvem der er repræsentant for Valdés og hvem man skal forhandle med. ”Vi taler med ham (spilleren), og så kan han fortælle os hvem vi skal begive os til. Således får vi ikke noget problem”.

 

Begiristain forsøger dog af afdramatisere situationen: ”Det er ikke rigtigt at han beder om lige så meget som Iker Casillas. Det kan vi godt garantere for”.

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 05-04-2009 07:49

 

Nyhedsoversigt