Valladolid – Barça bliver med sikkerhed vist på 6eren i aften (4. april)

 

Fredag aften blev det langt om længe officielt slået fast, at tv transmissionen af opgøret mellem Real Valladolid og FC Barcelona bliver gennemført. Således kan vi regne med, at 6eren viser kampen fra 20 00 her i Danmark.

 

Årsagen til konflikten har været, at man fra den spanske ligaforening opfordrede de 21 klubber i Anden Division og de 9 i Første Division der har aftaler med tv selskabet Audiovisual Sport om at bryde denne, og ikke tillade tv folkene at komme ind. Valladolid var blandt disse klubber. Men aftenens kamp er for det spanske marked solgt til La Sexta og TV3, således at opgøret bliver dækket, så vi danskere kan få et alternativ til den ifølge Søren Espersen socialistiske propagandaserie Krøniken.

 

Maratonprogram skydes i gang

 

Ellers bliver opgøret på Nuevo Zorrilla den første kamp i et gigantisk maratonprogram der kan føre til op til tre titler. Hvis Barça når finalen i Champions League i Rom 27. maj, skal Guardiolas drenge spille 16 kampe på otte uger. Den eneste uge uden midtugekamp bliver 18 - 24. maj, da der 20. maj er UEFA Cup finale.

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 04-04-2009 08:51

 

Nyhedsoversigt