Hleb ikke med til Valladolid. Puyol og Iniesta er derimod udtaget (3. april)

 

Pep Guardiola har udtaget sin 18 mand store trup til lørdagens kamp i Valladolid. Der er adskillige ændringer grundet spillere der er tilbage og andre som må stå over. .

 

For at starte med det positive, så er Carles Puyol og Andrés Iniesta med. De blev begge fredag formiddag erklæret spilleklar efter deres skader.

 

En dårlig nyhed for Pep er, at da tidspunktet hvor truppen skulle udtages var oprundet, havde man endnu ikke set noget til Dani Alves. Brasilianeren måtte således træne senere end de andre fredag eftermiddag. Også Leo Messi og Martín Cáceres kom sent tilbage efter de lange rejser.

 

En endnu værre nyhed er, at Guardiola må undvære Alexander Hleb. Han ankom ligeledes sent til Barcelona efter landskamp for Hviderusland, og endvidere er han ikke i en tilstand hvor han kan spille.

 

Ud over Hleb er heller ikke de skadede Abidal, Touré og Milito med. Jorquera og Víctor Sánchez er der ikke fundet plads til i truppen.

 

Truppen der rejser til Valladolid ser ud som følger:

Målmænd: Valdés og Pinto.

Forsvarsspillere: Alves, Piqué, Puyol, Márquez, Martín Cáceres og Sylvinho.

Midtbane: Xavi, Busquets, Keita, Iniesta og Gudjohnsen.

Angribere: Messi, Eto'o, Henry, Bojan og Pedro

 

Foto: Puyol er nu klar igen.

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 03-04-2009 18:13

 

Nyhedsoversigt