Messi: Vi er stadig sultne efter hæder

Sport 12. juni 2011

Spørger: Jorge López

 

Lionel Messi er hjemme i den argentinske vinterkulde, hvor han forbereder sig til Copa América, bl.a. ved godmodigt at opfordre Sergio Agüero til at skifte til Barça. Sport har mødt Leo til en lille snak:

 

Er du kommet dig over afslutningen på sæsonen? Wow, sikke et slid.

 

Vi spillede om ting der var betydningsfulde og dejlige. Det blev til tyve dage med stort psykologisk slid. Det var hårdt. Nu tager vi det mere roligt og tænker på Copa América.

 

Efter så mange titler, hvordan fortsætter man så ad succesens vej?

 

Man har skabt en skøn gruppe. Vi har ideen om at spille. Og vores ønske er at kunne vinde Pokalen.

 

 

Voksede du pludseligt i løbet af disse år hos den store Guardiola?

 

Hos Guardiola lærte jeg meget som spiller. Ja, ingen tvivl om at jeg voksede. Jeg føler at jeg har forbedret mig. Og jeg vil blive ved med at forbedre mig dag for dag. Træneren kommer altid med noget som du kan forbedre, og så gør du fremskridt som spiller.

 

Kan du lide at man siger til dig, at du er den bedste i verden?

 

Haha, det tænker jeg ikke på. Jeg vil bare fortsætte sådan her. Jeg vil blive ved med at vinde titler. Holdet skal fortsætte ad denne vej. Men det jeg har på hjernen er de kollektive udfordringer og at Barcelona ikke skal stoppe med at vinde titler. Det var en hård og vanskelig sæson. Men den blev helt sikkert uforglemmelig. Med den betydning mesterskabet fik og fordi man igen fik Champions League.

 

Grundet de fire opgør imod Real Madrid!

 

Jeg ønskede at disse dage skulle passere. Så måtte det gå godt eller skidt. De føltes som evigheder. Selvom vi tabte Copa del Rey, fik vi dem afsluttet rigtig godt. Gør vi status, synes jeg vi gjorde det virkelig fint. Det med Copa del Rey var ærgerligt. Vi er tilfredse med det vi fik. Og vi er stadig sultne efter hæder. Vi vil ikke begynde at slappe af. Jeg føler mig fint tilpas hos Barcelona og meget værdsat. Alle vil kæmpe for mere.

 

 

Og der er mange kontroversielle udtalelser.

 

Vi ønskede ikke at gå ind i dette. Da vi ville gå ud og kæmpe og vinde med smukt spil, så gik det os skidt i Pokalen. Vi forærede første halvleg væk, og det kostede os finalen. Der er ikke noget vi spillere skal bevise. Det gjorde vi i Champions League og i ligaen, og der endte vi som mestre.

 

På trods af 5-0 resultatet, forestillede I så jer at Real Madrids taktik ville blive så anderledes?

 

Ja, vi vidste at de ville lave om. Mourinho ved meget. Da han kom med Inter gjorde han det samme. Han samlede mange folk på midtbanen, så vi ikke kunne udføre vores spil. Vi vidste at det ville blive anderledes, og at han ville gå ud og overbevise sine egne om at det skulle være sådan. De var overbevidste om det som de gjorde. Og når en spiller føler han gør det rigtige, bliver det vanskeligt.

 

Messi scorede de to mål i 2-0 sejren i Champions League semifinalen imod Real Madrid 27. april 2011 på Bernabéu.

 

Hvad er hemmeligheden ved Barcelona?

 

Den lyst som træneren smitter holdet med til at vinde og forbedre sig dag for dag. Det er et hold som ikke stiller sig tilfreds, som blot tænker på at vinde og som ikke slapper af grundet det man allerede har. Og endvidere er der kvaliteten hos de spillere man har og træneren. Man har samlet alt.

 

Den ganske verden ved hvordan FC Barcelona spiller, men ingen eller få har kunnet hindre dem i at have bolden i besiddelse. Hvorfor ender det med at blive umuligt for dem?

 

Måske bliver det svært for modstanderen at standse det, når man har bolden så meget på modstanderens banehalvdel og forsøger at score mål. Træneren vil hele tiden forbedre holdet. Kontinuerligt retter han noget. Han er meget perfektionistisk og leder efter fejl og detaljer der kan forbedres.

 

Messi i et opgør imod Bayern München 8. april 2009

 

Kan du indefra nyde Barcelona lige så meget som man kan udefra?

 

Jeg ved at folk har det sjovt. Det bemærker man. Det viser man os. Og ind ad til nyder jeg også meget at spille på dette hold. Mine holdkammerater og holdet stopper ikke med at overraske mig. Nogle gange er vi ikke bevidste om det vi er i færd med at udføre. Vi nyder at give Barça fansene glæder. Og her i mit land håber jeg at vi argentinere kan få den glæde igen at vinde Copa América.

 

Hvad håber du på i den sæson der kommer?

 

At Barcelona fortsætter ad den samme succesrige vej. Vi er et hold. Og vi vil stadig stå tæt sammen. Her er det ikke en alene der vinder. Her vinder vi alle. Det er vejen vi har fulgt i de seneste år. Og vi skal holde fast ved den, så vi igen kan gøre tilhængerne glade.

 

 

Hovedside om Messi