Messi: Desto mere lykkelig jeg føler mig, desto bedre spiller jeg

Sport 8. april 2010

Spørger: David Salinas

 

Hele verden gør knæfald for Leo Messi for tiden. Senest brillerede argentineren med fire mål i anden Champions League kvartfinale imod Arsenal. Men lille Lionel virker stadig ydmyg over al den ros. Sport har mødt ham til en lille snak, som her kan læses i dansk oversættelse:

 

Hvad føler De når De scorer fire mål i en kamp?

 

Lykke. Megen lykke. Jeg havde allerede scoret tre i mange kampe, og sandheden er at det er en rigtig dejlig følelse.

 

Scorer De fem på Bernabéu?

 

Min eneste udfordring er at blive ved med at hjælpe holdet og altid gøre det med den største offervilje. Jeg tænker ikke på andre ting.

 

Messi scorede to mål i 4-0 sejren overStuttgart på Camp Nou d. 17. marts 2010.

 

Hvorfor bad De ikke om udskiftning for at kunne hvile?

 

Fordi jeg kan lide at fortsætte til afslutningen i alle kampene.

 

Deres holdkammerater siger, at De har nået perfektionen.

 

Jeg kan endnu forbedre mig. Det som sker er, at man i omklædningsrummet støtter mig og de holder meget af mig. Men jeg håber endnu at vokse mere.

 

Messi og præsident Laporta kan ikke skjule deres glæde over den nye kontrakt.

 

Hvilken betydning giver De Pep?

 

Hans daglige kontakt med spilleren er meget nærværende, og dette er rigtig godt for fodboldspillerne.

 

Hvordan skal man gå ud på lørdag på Santiago Bernabéu?

 

Med fuldstændig ro. Men lige nu er det tid til at nyde det en smule, efter kvalifikationen til semifinalerne i Champions League.

 

Bliver det bare en kamp til?

 

El Clásico vil ikke afgøre noget. Der vil stadig mangle flere kampe, og der kan ske alt muligt.

 

Messi i 2-1  nederlaget imod Rubin på Camp Nou(20. oktober2009. Foto: Jordi Cotrina/elentorno.com

 

Lad os vende tilbage til Arsenal. Det var en vanskelig kamp, ikke?

 

Vi vidste, at det ikke ville blive let. Desuden blev kampen vanskeligere efter deres mål. Faktum er, at ikke engang med 3-1 tog vi det roligt, for med et mål kunne de komplicere det for os endnu engang.

 

Og til sidst fik De endnu en bold til Deres private samling.

 

Ja ja. Jeg har allerede nogle bolde derhjemme fra i år.

 

Messi i 2-1 sejren over Málaga 27. februar 2010. (Foto: Joan Cortadellas/elentorno.com).

 

Hvordan bærer De, at man sammenligner Dem med Cristiano Ronaldo?

 

Jeg lader mig ikke påvirke af sammenligningerne med Cristiano Ronaldo. Vi er ikke bare en spiller. Vi er et hold, og desuden har vi heldet fortsat at spille Champions League. Når man spiller sammen med Xavi, Busquets og Iniesta bliver alt meget lettere. Det er en fornøjelse at se dem spille på midtbanen. Jeg føler mig meget lykkelig. Og desto mere lykkelig jeg føler mig, desto bedre spiller jeg.

 

Kan De lide at spille bag angriberen?

 

Jeg føler mig mere tilfreds, fordi jeg kan deltage mere i spillet og nå op bagfra.

 

 

Hvilken finale drømmer De om 22. maj?

 

Det jeg ønsker er at Barça når dertil. Modstanderen interesserer mig ikke.

 

Og bagefter VM.

 

Endnu en udfordring.

 

Messi i 2-4 sejren i Zaragoza 21. marts 2010.

 

Hvilken spiller ville De gerne spille sammen med på landsholdet?

 

Med Gaby Milito. Bare han var der sammen med mig. Det er en god ven, og det ville bekomme ham rigtig godt at komme på landsholdet. Men det er træneren der bestemmer.

 

Messi scorede for en gangs skyld ikke i 0-2 sejren over Málaga 26. september 2009

 

Ville De gerne spille i Italien?

 

Jeg har bare sagt, at det eneste jeg tænker på og ønsker er, at blive hos Barcelona.

 

 

Hovedside om Messi