
Sæsonen 2006-2007
I kamp
om seks titler
Med både
liga og Champions League triumfen samt overskud på 16,8 millioner euro i
2005-06 sæsonen, var der al mulig grund til som culé at være tilfreds med
præsident Joan Laporta og hans ledelse. Således kunne man for en gangs skyld
bare nyde at være tilhænger af Barça. Der blev hvisket i krogene om, at i den nye sæson skulle der gøres
rent bord: Spansk Super Cup, europæisk Super Cup, VM for klubhold, Copa del
Rey, Champions League og Liga. Men sådan gik det ikke lige akkurat.
De
fleste havde bare grinet af den ukendte Oriol Giralt, da han lagde sag an imod
Joan Laporta for ikke at have udskrevet præsidentvalg i tide. Så meget desto større
var chokket 20. juli, da domstolene gav ham ret. For dommeren var et årsskifte
i fodboldverdenen 1. juli. Joan Laporta overtog magten 22. juni 2003. Dommeren
mente, at de første otte dage af hans regeringsperiode frem til 30. juni skulle
regnes for første år. Valget skulle have været afsluttet senest fire år efter
at Laporta vandt, hvilket ville sige 30. juni 2006.
Laporta
måtte således gå af og overlade Barça i hænderne på en valgkomite der ikke
havde bemyndigelse til at købe og sælge spillere. Endvidere måtte en aftale med
UNICEF om at stille reklamepladsen på spilletrøjen gratis til rådighed udskydes
til en ny præsident var valgt.
Grundet
succesen var Laporta naturligt nok populær på dette tidspunkt. Ingen af de
andre kandidater evnede at samle tilstrækkeligt med underskrifter blandt Barças
medlemmer til at stille op. Således blev Laporta genvalgt uden at nogen havde
været ved stemmeurnerne. Alt blev normaliseret, og den historiske aftale med
UNICEF blev en realitet og præsenteret på et pressemøde hos FN i New York 8.
september.
Hvad
spillerafgang angik forlod Gabri Barça efter syv
sæsoner på førsteholdet og fortsatte hos Ajax Amsterdam, mens Van Bommel blev
solgt efter en enkelt sæson der for ham personligt ikke blev nogen større
succes og rejste til Bayern München. Maxi López blev udlejet til Mallorca og
senere solgt.
Af nye
spillere hentede man Gudjohnsen hos Chelsea. Endvidere gik alle de europæiske
topklubber på rov hos Juventus, da Torino klubben blev tvangsnedrykket grundet
en bestikkelsessag. Barça scorede på dette storudsalg Zambrotta og Thuram. Det
medførte også stor opmærksomhed at klubbens tidligere hollandske storspiller
Neeskens vendte tilbage til de blårøde, denne gang som assisterende træner.
Problembarnet
Javier Saviola, med den ifølge klubben alt for lukrative kontrakt der løb endnu
et år, var tilbage. Barça ville sælge ham for 6 millioner euro, mens spilleren
ville have en fri transfer. Ingen af parterne ville give sig. Således blev
Frank Rijkaard nødsaget til at tage ham med i sin trup: ””Hvis Saviola ikke
finder et hold, skal han arbejde hos os uden problemer, for jeg kan lide ham
som spiller og som menneske, selvom der netop nu er lidet med plads til ham hos
Barcelona”. ”Jeg er parat til at kæmpe for min plads”, lød det fra Saviola.

For anden sommer i
træk var Barça på træningsophold i Aarhus. Truppen var denne gang dog meget
afbudsramt, da VM spillerne fortsat holdt ferie. Men der var da stjerner med
som Samuel Eto’o. Camerouneren var populær blandt autografjægerne, selvom han
ikke kom på banen imod AGF. Se
flere billeder fra træningsopholdet.
Spansk Super Cup triumf imod
Espanyol
Barça havde
mødt sine lokalrivaler fra RCD Espanyol masser af gange. Men det var 49 år og
to måneder siden de sidst mødtes i en finale organiseret af Det Spanske
Fodboldforbund RFEF. Den hidtidige eneste gang var 16. juni 1957, hvor Barça på
det såkaldt neutrale Montjuïc vandt pokalen imod Espanyol takket et mål af
Sampedro 11 minutter før tid. Nu skulle de således mødes i finalekampene om den
spanske Super Cup. I første opgør på udebane vandt Barça 0-1 på mål af Giuly.
Hjemme på Camp Nou blev det i returopgøret til en 3-0 sejr på mål af Xavi og
Deco lavede to.
Historiens
syvende spanske Super Cup for klubben blev Barça eneste titel den sæson.
Nedturen begyndte i den europæiske Super Cup hvor spanske Sevilla i Monaco vandt
3-0 over et umotiveret Barça. Nederlaget medførte efterfølgende en debat om
særligt Ronaldinho, der 24 timer inden opgøret havde deltaget i et
reklamearrangement.
28.
august startede Barça ligaen imod Celta i Vigo og kom hjem med en 2-3 sejr.
Herefter fulgte en 3-0 sejr over Osasuna. Første gang Barça spillede med UNICEF
på brystet var i den lette 5-0 sejr over Levski i Champions League 12.
september. I sæsonens første storopgør i
Ude imod
Werder Bremen fik Barça trods en dårlig kamp 1-1. Tyskernes mål var et selvmål
af Carles Puyol. Men det værste var at Samuel Eto’o brækkede menisken i det
højre knæ, og således ventede der camerouneren ca. fem måneders pause. Han kom
ikke for alvor i form igen denne sæson. Men Puyol, Gudjohnsen og Saviola, som
man nok nu ikke fortrød at have beholdt, trådte i karakter, således at det blev
til 1-3 ude i den følgende dyst ude imod Athletic Bilbao.
Men at
der ikke var fred og idyl hos Can Barça så man blandt andet, da Rafael Márquez
4. oktober kritiserede forsæsonen: ”Der var for mange kampe, mange rejser og
for få timers hvil”.

Barça
bragte sig alene op på førstepladsen i
Det blev
derimod 18. oktober til 1-0 nederlag imod Chelsea i London. Nedturen fortsatte
imod Real Madrid der 22. oktober på Bernabéu vandt med 2-0. Således måtte Barça
nu dele førstepladsen i
Som
forspil til næste ligakamp imod Recreativo (3-0) forlængede Barça kontrakten
med Nike om levering af spilledragten frem til 2013. Imod Chelsea blev det
skuffende nok kun til 2-2 på hjemmebane (31. oktober), da englænderne udlignede
i overtiden. Det fik Rijkaard til at lade sine spillere løbe fem gange rundt om
træningsbanen. ”Det var hverken en opsang eller en straf”. Derimod var det for
hollænderen en måde ”at vække holdet” efter at Chelsea havde fået reduceret til
2-2 i overtiden i tirsdags. ”Det koster at fordøje et sådant uafgjort resultat.
Det er bedre at de vågnede i går end i dag”.
Da
Barças anfører Carles Puyol ankom til

Uden
Puyol blev det til 1-1 på Riazor. Barças mål blev scoret af Ronaldinho på et
straffespark. Men Depors udligning var en kuriositet. Vi befinder os i 71.
minut af opgøret. Iniesta begår et frispark på egen banehalvdel. Depors
spillere tager det ikke derfra hvor de skulle, og dommer Medina Cantalejo
klarede ikke denne lille hændelse særlig godt og lod dem fortsætte, selvom han
burde have dømt omspark. Den tidligere Barça B spiller Cristian har bolden og
spiller en aflevering i dybden til en anden tidligere Barça B spiller Verdú som
Edmílson begår et tvivlsomt straffespark imod. Cristian udtalte efter kampen at
det opspil der fremprovokerede straffesparket ikke var en tilfældighed. De
havde forberedt det særdeles grundigt. Undervisningen havde fundet sted på Mini
Estadi hos FC Barcelona.
8.
november blev det i returopgøret i Copa del Rey til 4-0 over Badalona med et
reservespækket hold for øjnene af blot 12.916 tilskuere på Camp Nou. Det hidtil
laveste under præsident Laporta. 12. november kom Barça op på førstepladsen i

Alarmklokkerne
ringede efterhånden hos Barça. Mens Joan Laporta i Madrid udtalte, at man ikke
havde planer om at hente nogen ekstra angriber, efter rygterne om at Henrik
Larsson for en kort stund kunne være på vej tilbage til Barça, blev det
bekræftet at angriberen Javier Saviola havde pådraget sig et brud på
bøjemusklen i det venstre lår med en pause på op imod halvanden måned til
følge. Uden disse to og Eto’o så mulighederne for Ezquerro, som havde været
langt fra en plads, nu særdeles lyse ud. ”Så mange skader er på grund af
kampkalenderen”, kommenterede Xavi der også i denne periode døjede med en
særdeles alvorlig skade. Afsavnet af Xavi blev ikke mærket overhovedet, da
Andrés Iniesta benyttede muligheden til at vise, at han mindst havde det samme
format. Blandt andet derfor vandt Barça 19. november 1-4 på Mallorca og
forsvarede førstepladsen. Don Andrés blev da også i slutningen af 2006 valgt af
Barça.Dk’s læsere som årets beste.

I
Champions League var spillet 22. november imod Levski ringe, men det blev til
en 0-2 sejr. Der var derimod ingen slinger i valsen hjemme imod Villarreal 25.
november i ligaen. 4-0 sejren huskes mest grundet et supermål af Ronaldinho. Da
der manglede fem minutter til sidste fløjt, samlede Xavi en bold op i
højresiden og sendte den imod fjerneste målstolpe hvor Ronaldinho tæmmede med
brystet, og uden at bolden berørte jorden, lavede brasilianeren det smukkeste
saksespark og sendte bolden op i en bue over Barbosa og i netmaskerne helt ude
ved fjerneste stolpe. De hvide lommetørklæder blev fundet frem på Camp Nou.

2.
december blev det til 1-1 imod Levante, Den videre deltagelse i Champions
League blev sikret med 2-0 hjemme over Werder Bremen 5. december. 9. december
blev det til 1-0 hjemme over Real Sociedad.
VM i Japan
Det
officielle VM for klubhold var den eneste titel Barça aldrig havde vundet. Så
både denne ære og pengepræmien på ca. 30 millioner kr. til vinderen var
trækplasteret for catalonierne i forbindelse med slutrunden i Japan. I
semifinalen ventede América. Kampen blev afviklet i Yokohama. Trods kraftig
regnvejr var stadion næsten helt fyldt op. Publikum så et meget velspillende
Barça. Gudjohnsens tidlige scoring i 11.
minut gav de blårøde et godt greb om tingene, så de vandt 4-0.
Barça
fik ikke i finalen imod Internacional papir på at man var verdens bedste
klubhold grundet et mål af Adriano ti minutter før finalen ved VM for klubhold
blev fløjtet af, 14 år efter at Johan Cruyffs Barça lod Intercontinal Cuppen gå
forbi ved at lide et overraskende nederlag til Rai fra Sao Paulo. Historien
gentog sig.

Rijkaards
folk havde bolden det meste af tiden, mens brasilianerne koncentrerede sig om
at slå kontra. Ceara tog sig alt for godt af at sørge for at Ronaldinho slet
ikke fik vist noget der kunne sammenlignes med det han udførte imod América.
Alle de bedste målchancer stod catalonierne for. Men målmand Clemer var en mur.
Valdés havde i den anden ende ikke meget at lave.
Inden
spillerne kunne gå på juleferie, ventede der hjemme på Camp Nou 22. december et
opgør imod Atlético Madrid som endte 1-1.
Vintermester med Saviola i hopla
Det nye
år startede med 1-1 ude imod Getafe. Herefter ventede første opgør i Copa del
Rey ude imod Alavés. Saviola fik for en sjælden gang skyld chancen og sagde tak
for tilliden ved at lave begge opgørets mål. I 18. runde af
En efter
en begyndte skadeslisten at mindskes. Allerede til weekendens ligakampe var
Iniesta meldt klar. Om lørdagen blev runden indledt med, at Sevilla blot fik
0-0 imod Villarreal, hvorved de blårøde pludselig stod med muligheden for at
kunne kalde sig vintermester efter første halvdel af sæsonen. Med dårligt spil
men alligevel 3-0 over de catalanske lokalrivaler. Første mål blev naturligvis
scoret af Saviola. Mål nr. syv i træk
uden at nogen holdkammerat havde scoret ind imellem. Publikum piftede højlydt,
da Rijkaard tog kaninen ud. Men der kom flere mål, ved Giuly og Iniesta.

Barça kæmpede
med Sevilla om mesterskabet. Men en rundspørge foretaget af avisen Mundo
Deportivo viste alligevel, at Sevillas tilhængere holdt med Barça imod
lokalrivalerne fra Betis. Men resultatet 1-1 på Camp Nou 24. januar bekom
sandsynligvis Sevilla vel. Kritikken begyndte at hagle ned over Rijkaard.
Giovanni Galeone var som træner med Udinese i starten af 2007 en tur i
Barcelona. (Få dage efter hjemkomsten blev han fyret). Her så italieneren Barça
træne. Det imponerede ham ikke: ”Hvis Inters primære modstandere skal være
Barcelona eller Real Madrid, tror jeg de kan vinde Champions League. Jeg så
Barças træning, og det er ufatteligt. De lavede praktisk taget ingenting. Nul
arbejde. Næsten kun at spille med bolden. Jeg ville gerne have filmet det, for
ingen tror på mig. Men efter dette ser man at Barcelona indkasserer tre mål
imod Espanyol”, udtalte han til den italienske avis L’Espresso. ”Vores fysiske
trænere ved hvad de gør. Med den kalender som vi står over for, har vi været
nødsaget til at bremse spillerne for ikke at udtømme dem på en uge”, svarede
Rijkaard igen.
Hjemme
blev det 28. januar til 3-1 over Celta. Tremandsangrebet bestod af Saviola,
Ronaldinho og Iniesta som konverterede pibekoncerten fra seneste hjemmekamp til
klapsalver.
Første
nederlag denne sæson på Camp Nou (0-1) kom onsdag d. 31. januar imod Zaragoza i
første kvartfinaleopgør imod aragonierne i Copa del Rey. Catalonierne havde
bolden i langt hovedparten af tiden, men Zaragoza scorede det afgørende mål på
et veludført kontraangreb.
Oleguer
skabte politisk polemik
Barça startede feburar med kun at få et point med sig
hjem fra ligaopgøret imod Osasuna (0-0), og man missede en stor mulighed for at
øge forspringet til Sevilla og Real Madrid som henholdsvis spillede uafgjort og
tabte denne runde. De følgende dage blev
præget af at Messi og Eto’o blev meldt klar, og at Oleguer Presas atter
udtrykte sine politiske holdninger. Denne gang i artiklen Buena fe (God tro)
der i første omgang blev publiceret i den baskiske avis Berria og herefter også
i andre spanske dagblade. I artiklen satte Barça spilleren tvivl ved den
spanske retsstat, og om ETA terroristen Juana Chaos, der havde 25 mord på
samvittigheden, havde fået en fair behandling af domstolene. Det medførte at
sportstøjproducenten Kelme opsagde den kontrakt man havde med den catalanske
spiller. Mariana Llansana fra det catalanske venstreorienterede
uafhængighedsparti Esquerra Republicana betragtede dette som et ”angreb imod
ytringsfriheden”. ”Spilleren har som enhver anden borger ret til at fremkomme
med politiske meninger uden at skulle tåle repressalier. Oleguer er offer for
en manipuleringskampagne og bagvaskelse”.
Joan Laporta udtalte om sagen, at han ”måske” ikke havde
ladet Oleguer skrive artiklen, hvis han havde kendt spillerens hensigter på
forhånd.

Oleguer ved Aarhus Bugten. I dagene omkring Barças besøg i
Smilets By i 2006 kunne den afgjort konkurrere med hans hjemlands Costa Brava.
Barça besejrede 11. februar Rácing med 2-0 hjemme på Camp
Nou, i en kamp der mest huskes for at netop tilbagevendte Eto’o nægtede at lade
sig indskifte. ”Den som på et pressemøde sagde at jeg nægtede at spille, er et
skidt menneske. Den der sagde at jeg ikke ønskede at spille, er den som skal
tale med jer”, sagde camerouneren efterfølgende til pressen. Ham der havde sagt
det var Rijkaard. Rygterne gik om at der var et køligt klima mellem Eto’o og
cheftræneren samt mellem Eto’o og Ronaldinho. Alt imens forlangte Johan Cruyff
i sin klumme forandringer i spillertruppen: ” ”Det nuværende Barça har nået til
dette punkt, hvor man, efter fire år, efter at have opbygget et hold ud af
ingenting, skal beslutte hvor man vil hen”. For at skaffe lidt ro gav
Ronaldinho og Eto’o 14. februar pludselig hinanden et stort knus ved træningen,
lige foran pressefotograferne:

Den efterfølgende udekamp imod Valencia endte med en 2-1
sejr til holdet fra appelsinbyen. Det mest positive var at Messi viste at han
var helt klar efter sin skade, men det var bekymrende at Valencia kunne lave
deres to mål indenfor blot tre minutter i starten af anden halvleg, hvorefter
Ronaldinho reducerede i overtiden på direkte frispark. Snakken i medierne gik
om, at Barça kun scorede på dødbolde.
Liverpool havde aldrig tabt på Camp Nou, Det kom de
heller ikke til i denne sæson, hvor de i Champions League ottendedelsfinalerne
vandt første opgør i Barcelona med 1-2.
25. marts ventede Athletic Bilbao i ligaen. Ronaldinho
tryllede til den store guldmedalje, men bolden ville ikke gå ind for ham. Men
et selvmål, Xavi samt Eto’o sørgede for 3-0 sejren.
Barça fuldbyrdede 28. februar sin opgave på
Imod Sevilla handlede det både om førstepladsen i

Dommer González Vázquez
udviste både Giuly og Zambrotta imod Sevilla (3. marts 2007)
Denne sæsons Champions League måtte Barça trods en 0-1 sejr
over Liverpool på Anfield sige farvel til. Barça kunne således ikke bryde
mesterens forbandelse og vinde den fineste europæiske klubturnering to år i
træk.
10. marts ventede Real Madrid på Camp Nou. Det blev 3-3,
og intet mindre end alle tre Barça mål blev lavet af Messi. 17. marts blev det
til en 0-4 pligtsejr over Recreativo, og 31. marts blev Deportivo besejret 2-1
hjemme på Camp Nou. Slingrekursen fortsatte, således at Barça tabte ude til
Zaragoza (1-0) 7. april. De blårøde havde således blot fået halvdelen af de
mulige point i
Med nød og næppe kom en 1-0 sejr i hus hjemme over
Mallorca 15. april.
I første Copa del Rey semifinale blev det til 5-2 over
Getafe hjemme på Camp Nou. I 17. minut begyndte festen. Xavi modtog en bold fra
Messi, som han dirigerede gennem Getafes midterforsvar og sendte den ind bag
Luis García. 1-0 gav de blårøde vinger. Og før den halve time var gået blev det
andet mål scoret. Og hvilket mål! Man har vel ikke set noget lignende siden
Ronaldos afdribling af Compostela forsvaret I 1996-97 sæsonen eller siden Diego
Maradonas anden scoring imod England ved VM 86. Messi erobrede bolden på
Getafes banehalvdel. Han løb vel omkring tres meter mellem alle de modstandere
som stod i vejen, sågar målmanden, og scorede fra en spids vinkel sæsonens
smukkeste mål. Kommentatorerne på radiostationen RAC-1 skreg ”Messi er
Maradona” i flere minutter”. ”Vi skulle have begået et frispark”, sagde Getafe
træner Schuster efterfølgende. Argentineren scorede et mere, og de sidste
blårøde kasser blev sat ind af Gudjohnsen og Eto’o. Stabilitet manglede der
stadig, og 22. april tabte Barça 2-0 på El Madrigal imod et mere effektivt
Villarreal mandskab.
Herefter udnyttede Barça et hul i kampkalenderen, grundet
Champions League exit’en til en smuttur til Egypten. Her blev det til 0-4 over
Al Ahly. Men vigtigst af alt scorede Bojan Krkic en af kasserne. En ny
angrebsstjerne fra
29. april frelste Samuel Eto'o Barça med et mål i 28.
minut som blev afgørende for resultatet af kampen imod Levante. Med 1-0 sejren
stadfæstede Barça sin førsteplads i
Sevilla var bakket ud af mesterskabskampen, der nu stod
mellem Barça og Real Madrid. Men efter 1-1 imod Betis 13. maj indtog Real
Madrid førerpositionen. Ved dette opgør kom de hvide lommetørklæder for første
gang op af lommerne, i en negativ anledning, under Joan Laporta. Laporta var
omkring et år efter Champions League triumfen i Paris upopulær som aldrig før,
og trods en senere succesfuld afslutning på præsidentkarrieren, lykkedes det
aldrig igen Laporta for alvor at blive populær.
Frank Rijkaard havde som træner for Barça aldrig besejret
Atlético Madrid. Da sejren endelig kom, blev det til intet mindre end 0-6.
”Holdet havde det held man manglede i andre runder”, sagde tomålsskytten Leo
Messi efterfølgende.
Det lykkedes at få hævnet pokalnederlaget imod Getafe med
en 1-0 sejr trods udvisning af Ronaldinho.
5. juni blev det i Copa Catalunya finalen til 1-1 imod
Espanyol, men triumfen kom i hus på den efterfølgende straffesparkskonkurrence.
I den spanske liga gjaldt det også Espanyol i det næste
opgør. Inden kampen imod Espanyol havde Barça og Real Madrid begge 72 point.
Men Real Madrid var bedst indbyrdes og kunne med sejre i de sidste to kampe
selv afgøre mesterskabet. Således var Barça tvunget til at vinde og denne aften
håbe på at Zaragoza kunne få udbytte af deres kamp imod Real Madrid.
Trods flere gode chancer til de blårøde, var det Espanyol
som kom først foran ved Tamudo. Men det hjalp noget på humøret på
tilskuerpladserne at Milito hurtigt derefter scorede for Zaragoza imod Real
Madrid.
Kort før pausen viste Messi at det ikke kun er Diego
Maradonas gode egenskaber han kopierer. Argentineren lavede et vigtigt
udligningsmål, men sidste berøring var med hånden, som Diegos første imod
England ved VM 86. Espanyols protester overfor dommeren hjalp ikke, og med 1-1
gik man til pausen.
Barça startede anden halvleg bedst. I 55. minut havde
Gudjohnsen en kæmpe chance. Men det var Messi som kort derefter sørgede for
scoringen til 2-1 efter et fornemt oplæg fra Deco.
Alt blev afgjort ved afslutningen. På blot 20 sekunder
forvandlede Camp Nou sig fra en kæmpe glædesfest til et sted med
begravelsesstemning. Hvis tingene gik som det stod til ville Barça være på
førstepladsen med tre points forspring til Real Madrid. Men sådan gik det ikke.
Først udlignede Capellos trupper imod Zaragoza og umiddelbart derefter gjorde
Tamudo også noget ved feststemningen. Resultatet blev 2-2. Da Real Madrid også
fik uafgjort, ændrede det intet ved stillingen.
Det hjalp intet at Barça i sidste kamp ude besejrede
Nàstic med 1-5. Guldet havnede hos Real Madrid, hvor David Beckham kunne sige
farvel til Real Madrid med lidt succes i elvte time.
Barças resultater 2006-07 sæsonen (elentorno.com).