Jeffren Suárez: Jeg ønsker kun at få succes hos Barça, for før eller siden vil jeg få muligheden

Sport 25. oktober 2010

Spørger: Iván San Antonio

 

Har De det fysisk godt? Ikke godt, men perfekt.

 

Det er tre uger siden jeg blev erklæret spilleklar, og jeg føler mig helt fint tilpas.

 

Og hvorfor har De blot spillet et minut i hele sæsonen?

 

Det ved jeg ikke. Beslutningen træffer misteren. Jeg kan ikke sige noget. Jeg må blot arbejde og vente på mulighederne, som jeg fik sidste år.

 

Når De hører at truppen er smal, giver De Dem så til at grine?

 

Nej, men det giver dig noget at tænke over. Det eneste jeg kan gøre er at fortsætte fremad og arbejde uden at stoppe.

 

Foto: Manel Montilla (Mundo Deportivo)

 

Er De tålmodig?

 

Ja. Her føler jeg mig mere veltilpas end noget andet sted. Jeg tænker bare på Barça, for jeg ønsker at være her. Jeg vil ikke rejse, selvom jeg ved at jeg ikke får den spilletid jeg vil have.

 

Hvad er værst, at være skadet eller at befinde sig fint og ikke spille?

 

At se kampene fra tribunen er meget irriterende. Og det irriterer mere end at være skadet, fordi du må vente. Men det er anderledes. Du ser holdkammeraterne spille og du ser at du ved træning er på et rigtig godt niveau, og så ingenting. Det er irriterende, men jeg får humøret igen sammen med mine egne, og jeg vil fortsætte fremad.

 

Har De lært at blive ved med at tage det rolig?

 

Sidste år kostede det også for mig at få lov at spille. Til sidst fik jeg spilletid, og jeg kunne lærer noget. I år er det på samme måde. Det er hårdt, fordi jeg altid vil spille. Så er der heller ikke mere. Man må vente.

 

Logikken siger, at som 22årig er det nødvendigt at spille for at blive ved med at vokse. Har De overvejet at rejse?

 

Nej, det går slet ikke gennem mit hoved. Jeg ønsker kun at få succes hos Barça. Jeg ved, at det bliver vanskeligt, og jeg ved, at truppen er smal. Og dér ønsker jeg at blive, for jeg ved, at før eller siden vil jeg få muligheden. Jeg vil bare have succes. At være her er en drøm, og jeg vil have den opfyldt, have succes og efterlade mit aftryk før jeg tager herfra.

 

Først må man lade Dem få lov

 

Det er som i finalen ved Mini VM. De gav mig muligheden, og jeg udnyttede den. Nu må jeg vente på en ny og udnytte den på samme måde eller bedre, for at misteren ser, at han kan regne med mig i andre kampe.

 

Er De tilfreds med Deres præstationer, når De har spillet?

 

Sidste år leverede jeg nogle gode præstationer imod Xerez hjemme og imod Athletic Bilbao. Jeg havde held til at score et mål i hver kamp. Folk ser mig på gaden og siger, at man ikke forstår det. De hjælper mig. De siger til mig, at jeg skal holde mig klar, for truppen er smal i år. Og derfor er jeg stadig fortrøstningsfuld.

 

Jeffren scorer imod Xerez (24. april  2010)

 

Guardiola sagde til Dem, at De kunne blive, fordi han har tillid til Dem. Men han ser ikke ud til at vise det.

 

Det sagde han til mig i starten af året, og at jeg nok skulle få chancer, så jeg skulle bare arbejde. Det giver en et hårdt slag at se, at man ikke får spilletid. Jeg ved ikke om han ser mig i stand til at spille eller ej. Men hvis han træffer den beslutning at jeg skal være på tribunen, så respekterer jeg det, og det bliver jeg ved med at gøre så længe jeg kan.

 

Hvad siger han til Dem?

 

For kort tid siden, da jeg lige var kommet tilbage fra (u21) landsholdet, sagde han til mig, at jeg skulle arbejde som jeg gjorde, for året bliver meget langt.

 

På landsholdet sender man bud efter Dem, selvom De ikke spiller her. Er det en tilfældighed?

 

Slet ikke. Da jeg lige var kommet, sagde landstræneren til mig: ”Du ser at så snart du er meldt spilleklar, udtager vi dig. Det er fordi vi har stor tillid til dig”. Det opildner mig meget. Jeg spillede ikke fra start, men jeg havde held til at komme ind, og jeg scorede et mål.

 

Har De det skidt?

 

Ja, jeg har det skidt. Men jeg har det skidt hjemme sammen med min bror og min familie som støtter mig. Jeg kan ikke sige at jeg har det skidt hos klubben.

 

Der er folk som har det værre. Men jeg taler udelukkende om fodbold.

 

I omklædningsrummet er det som der skal gøres altid at hjælpe dine holdkammerater, og så skal du nok få tid til at græde over dine sorger derhjemme.

 

Måske De svarer til den profil Pep beder om til omklædningsrummet.

 

Man skal ikke skabe konflikter mellem spillere. Det vil jeg ikke. Jeg har det rigtig fint med alle. Så når han træffer beslutningen, tænker jeg derfor: “Han har ikke udtaget mig, men man skal være her og smile samt opildne holdkammeraterne”.

 

Sågar når en eller anden spiller fra andetholdet kommer foran Dem?

 

Det smerter som det skal. Men det er en beslutning som det stadig er ham der træffer.

 

Hvor ser De dem til juni?

 

Jeg ser mig på det niveau hvor jeg befinder mig nu, jeg træner og får spilletid. Jeg håber at jeg får denne spilletid i Copa del Rey og at jeg kan udnytte det og udnytte det. Og at han så ser, at han kan stole på mig.

 

Og hvis De ser at alt fortsætter på samme vis?

 

Han beslutter om han vil have at jeg fortsætter her. Jeg træffer ikke beslutningen om jeg skal rejse. Han beslutter om han ønsker at jeg bliver eller at jeg smutter. Jeg ønsker at blive, og sådan er det.

 

Foto: Pere Puntí (Mundo Deportivo)

 

 

Hovedside om Jeffren