Iniesta: Folk bør nyde det hele sommeren

El Periódico 13. juli 2010

Spørger. Marcos López

 

Vær sød at fortælle om målet.

 

Åhh! Det var helt utroligt. Cesc gav mig bolden, og jeg tæmmede den. I øjeblikket hvor jeg stopper den ved jeg, at den vil gå ind. Jeg var helt overbevist.

 

Hvorfor?

 

Fordi jeg spillede den med hele min sjæl. Fordi den skulle gå ind. Fordi fodbolden skyldte os noget sådant. Fordi det var rimeligt at vi vandt VM.

 

Som da De på Stamford Bridge førte Barça til finalen i Rom, så det senere kunne blive til seks titler på et perfekt år.

 

Hver scoring har sit øjeblik. Hver scoring har sin betydning. Derfor skal man føle sig frygtelig stolt, både over scoringen på Stamford Bridge som over den her.

 

Puyol og Xavi havde ikke glemt det catalanske flag ved hjemkomsten til Madrid. Puyol overvejer for øjeblikket at stoppe på det spanske landshold. Men Vicente del Bosque skulle have opfordret ham til at blive.

 

Men det her kan ikke sammenlignes med noget. Synes De ikke?

 

Selvfølgelig. Vi befandt os i den forlængede spilletid i en VM finale. Der var kun fire minutter til afslutningen. Kampen havde været meget hård. Vi skulle udnytte denne mulighed, som vi havde vundet med vores gode spil. Vi kunne ikke tabe denne finale. Ikke det.

 

Tænkte De på alle disse ting, mens De tæmmede bolden i Hollands straffesparksfelt. Havde De tid til det hele?

 

Jeg tænkte kun på at bolden skulle gå ind. Ikke andet. Det eneste som jeg vidste var at bolden ville gå ind. Jeg var slet ikke i tvivl. Den skulle gå ind.

 

Hvad tænkte De, da De så bolden røre nettet?

 

Jeg ved ikke engang hvad der gik gennem mit hoved i det øjeblik. Jeg gav mig til at løbe uden virkelig at vide hvorhen.

 

Som i London.

 

Ja, det er rigtigt. Det er næsten den samme fejring. Jeg løb af sted fuldstændig lykkelig. Det var en følelse af uendelig glæde, som var det noget der var uopnåeligt. Jeg ville ikke kunne forklare hvordan så megen lykke føles.

 

I Johannesburg var alt derimod helt mage til. Men også anderledes. De løb imod hjørneflaget, med trøjen i Deres venstre hånd (i London løb han med den i den højre) og med et budskab til minde om Jarque som gjorde indtryk på verden. (O.a. Daniel Jarque var en spansk fodboldspiller der hele sin karriere spillede for Espanyol, men døde 8. august 2009 blot 26 år gammel af et hjerteanfald en måned efter at han var udnævnt til anfører).

 

Det skyldte jeg ham. Jeg havde ikke i fodbold haft muligheden for at vise ham respekt. Han fortjente det. Jeg ønskede at dele hele denne glæde med ham, med hans familie, med hans nærmeste og med alle. Derfor tog jeg før kampen begyndte denne trøje på.

 

 

Og De scorede.

 

Ja, det er en drøm der blev til virkelighed. Når du er barn forestiller du dig mange ting. Du drømmer om det hele og med det hele. Men du kan aldrig tænke på, at du vil scorer et mål i en VM finale, bare fire minutter før den forlængede spilletid stopper. Det er helt fantastisk og utroligt. Legenden bliver ved med at vokse.

 

Da kampen var slut, gav De Dem til at græde på plænen, mens landet forvandlede Dem til en helt. Hvad tænkte De på det tidspunkt?

 

Det hele kom op i hovedet på mig. Med et slag passerede alle de billeder fra det så dårlige år jeg har haft revy. Skaderne og andre problemer. Alt blev jaget bort. Alle de mange dårlige ting som der var sket for mig denne sæson. Men til sidst gør fodboldsporten det godt igen. Den gør det godt igen, hvis du arbejder, hvis du tror og du føler for dette spil. Hvis du lever for det.

 

Til sidst blev det eksemplarisk. Synes De ikke?

 

Utvivlsomt. Det blev en hård kamp.

 

Man skal bare kigge på Deres højre ben. De har fire blå mærker på tvillingemusklerne, mærket efter et spark over knæet og endnu et på det andet knæ.

 

Holland ønskede ikke at lade os spille, men jeg synes at til sidst var fodboldsporten retfærdig overfor Spanien. Vi er ikke bare verdensmestre, men vi har også vundet os til alles respekt med vores stil, vores identitet og vores opførsel. Folk bør føle sig stolte over alle disse ting.

 

Reina, Piqué og Puyol giver Cesc en Barça trøje (Foto: Reuters).

 

Drømmer De om Guldbolden?

 

Nej, nej, nej. Det betydningsfulde var at vinde VM, og det har vi nu gjort. Resten er jeg ligeglad med. Vi ønskede bare denne titel og gøre folk lykkelige.

 

Og hvad så efter VM?

 

Når den nye sæson begynder bliver der nye udfordringer. En spiller stiller sig aldrig tilfreds. Han vil altid vinde mere. Bare dette bliver et springbræt til en bedre fremtid. Det er helt utroligt. Vi håber at dette ikke stopper. Folk bør nyde det hele sommeren.

 

Hør Iniestas afgørende scoring fra VM finalen.

 

Se højdepunkter fra hjemkomsten (TVE).

 

 

 Hovedside om Iniesta