Henry:
Mænd som Alan Shearer kunne ikke være kommet til
Spanien
Spørgere: Juan Bautista Martínez
og Felip Vivanco
Oversættelse: John B. Jensen
Thierry Henry kom for halvandet år siden til Barça. Efter
en start der måske ikke blev så succesrig som ventet, har han i indeværende
sæson været manden bag vigtige mål, som eksempelvis det der i tirsdags skaffede
uafgjort imod Lyon. Avisen
Den
kommende ligakamp imod Atlético bliver en god mulighed for at vise at I ikke
har tabt tråden.
Det er aldrig let imod dem. Desuden spiller Real Madrid
før, og hvis de vinder bliver presset en smule større. Sidste år var det
omvendt. Vi befinder os stadig i en god position. Ligaen skal man vinde over
alle kampene. Det bliver en nøglekamp. Men det bliver den næste også.
Bliver
det et psykologisk slag for Real Madrid, hvis I vinder igen på søndag?
Hvis vi kan lave noget på El Calderón,
jeg siger ikke at spille godt, så sælger jeg den. Det er sandt at det er bedst
at spille godt, fordi du nyder det, men at vinde er det vigtigste. Hvis vi
vinder, er jeg ligeglad med resten.
Er
holdet offer for jeres store optrædener i starten? For altid at ville spille så
godt og så hurtigt?
Vi har altid sagt, at der manglede meget af ligaen. Imod Betis indkasserede vi to mål grundet koncentrationssvigt,
men i anden halvleg kunne vi vinde. Senere, imod Espanyol, og jeg vil ikke tale
om dommeren, når jeg kommer hjem og ser Keitas røde
kort. Man må dæmpe sig. Dommeren er chefen. Men kampen ændrede sig en smule. Du
skal ikke tabe fordi du spiller med ti. Jeg leder ikke efter undskyldninger.
Men kampen ændrer sig. Og den tredje, en kamp i Champions League ude er altid
vanskelig. Vi fik uafgjort grundet et mål som ikke er typisk Barça, men godt.
De
spøgte ved at sige, at Deres hoved havde De for at tænke, ikke for at afslutte.
Det var tidligere. (Han griner). Vi får at se om dette
mål bliver vigtigt for returopgøret. Om det virkelig bliver udslagsgivende.
Under tiden går tingene ikke godt for dig i kampene. Men du skal holde fast og
holde fast.
Det
gik ikke så godt for Dem i Lyon.
Hverken for mig eller næsten ikke for nogen af
holdkammeraterne. Bortset fra Samus chance på stolpen.
Der er kampe hvor alt går godt for dig, og sådan har vi haft mange kampe. Men
nogen gange går det ikke godt. Forskellen ved dette Barça er, at når det ikke
går fremad, giver man ikke op. Vi giver aldrig op. Man skal altid gå ud på
banen med noget.
Ved
målet imod franskmændene brækkede De næsten hovedet.
Jeg undveg stolpen som jeg kunne. Det er temmelig
underligt at jeg har pande til at man kan slå til den med stok. Det jeg ikke vidste er, at jeg har overgået Eusebio
(Benfica legenden) på listen over de mest scorende i
Europa. Det er sandt at i den periode, fyldte målscorerne mere. Men det er også
sandt at de spillede meget færre kampe. Hvis målet er vigtigt, er dette det
bedste.
Netop
i år åbner De op med flere mål og flere udslagsgivne.
Ja, sidste år var tingene som de var. Der er noget om
dette. I årevis skete det for mig hos Arsenal, at jeg ikke spillede godt. Men
jeg vidste, at jeg skulle lave noget. Vi har en trup hvor det er Samuel, Leo
eller jeg som afgør de fleste af gangene. Men også Piqué, Xavi og Bojan. I år
har vi tabt derbyet (imod Espanyol), og det virker som om vores Barça er…
På
vej til at drive for strømmen? Man har også talt om at
I begynder at være mindre friske.
Folk sagde at vi var trætte. Men det er ikke træthed. I
fodbold spiller man nogle gange med to hold. Lyon har vundet syv mesterskaber i
træk. Hold godt øje med dem. Ja, jeg ved godt at de i teorien ikke har slået
sig fast i Europa, men Makoun, Toulalan,
Boumsong, Lloris, Mensah og Benzema. De er et hold
af landsholdsspillere. Real Madrid har været der mange gange og har tabt.
Desuden med Juninho. Du kommer ind i kampen, der
bliver frispark og mål. Han hjalp dem meget i starten. Jeg gentager, når kampen
ikke går godt. Forskellen til sidste år tror jeg er, at kampe som imod Lyon,
den imod Betis, den imod Racing og den imod Osasuna tabte vi. Man må godt tabe, men aldrig forære
sejren væk. Modstanderen skal vinde den.
Når
det ikke går godt i en kamp, hvad fæstner Guardiola sig så meget ved? Er han
energisk?
Han taler om at vende tilbage til udgangspunktet, til
spillets base, til at spille som hold. Men han bliver ikke vred bare for at
blive vred. Han er en vindertype, og i hans hoved har han ideen om sejren. Jeg
har ikke haft trænere som kan lide at hyle. El Mister bliver vred. El Mister kan
blive vred, men på en god måde. Han har en god grund til det. Så lytter man til
ham. Han taler meget tydeligt. Hans budskab trænger ind.
Kan
Real Madrids nederlag i Champions League påvirke?
Jeg tror det er forskellige turneringer. Det er rigtigt
at når du spiller med Liverpool er det et hold som giver dig fornemmelsen af at
der ikke sker noget… Og farvel. Så har de vundet over dig. Jeg ved ikke om det
er et hold som gør modstanderen dårligere. Men det er i hvert fald et pokalhold
der kan slå andre ud.
Ikke
engang Messi har kunnet score Messis mål i hver kamp. Nu siger man, at han har
været ustabil i tre kampe.
Det er normalt. Hvis du laver tre mål i hver kamp og du
dernæst ikke spiller godt, uanset om det så… Leo er Leo. Han er et geni. Hvis
man ikke har kvalitet, er det meget vanskeligt at forstå nogen der har. Det han
gør er ikke normalt. Under tiden er det svært at
forstå alle genierne. Dem som spiller. Dem som maler.
Forventer
De at alle modstanderne spiller hårdt fra nu af? Hvordan skal man gå ud til
disse kampe imod en modstander som benytter sig af spark og en dommer som ikke
finder de gule kort frem?
Sandheden er, at jeg ikke har set at Espanyol uddeler
mange spark. Jeg har spillet otte år i England, og der sparker man virkelig
igennem. Her har jeg endnu ikke set noget. Her kan man ikke røre nogen, for i
så fald falder der kort på kort på kort. I Copa del Rey imod Atlético på El Calderón var det meget hårdt. Under tiden når jeg hopper af
sted for at spille med hovedet, fløjter dommeren allerede. Mænd som Alan Shearer kunne ikke være kommet her.
Hvad
er det seneste som De har læst som De har lært noget af?
På det seneste har jeg ikke læst meget. Men det sidste
som imponerede mig var en selvbiografi af Phil Jackson (træner i NBA). I den
forklarede han hvordan Michael Jordan satte 50 point ind uden at hans hold
vandt. Så skete det at, da han begyndte at spille for holdet, begyndte Chicago
at vinde og Jordan blev den bedste spiller i verden takket sine holdkammerater.
Det er en god lære.
De
er kendt for at være en smule eddikesur. De befinder Dem i det mest søde
øjeblik siden de kom til Barcelona.
Holdet spiller bedre. Man nyder det mere. Det som sker er at i El Tourmalet, spillede jeg godt, som journalisterne siger.
(Kommentar fra oversætteren: Tourmalet er et bjergpas
der er kendt fra Tour de France.
Da Barça i december i ligaen mødte Sevilla, Valencia, Real Madrid og Villarreal
i træk, opkaldte pressen denne hårde nød efter bjergpasset). Jeg scorede mål i
vigtige kampe, og man ændrede mening om mig en smule. Men uden holdet kan man
ikke gøre det. Når bolden kommer langt bagfra og de overlader dig i en en imod en situation, bliver alt lettere end når du
modtager den og du har tre forsvarsspillere foran.
Men
De har større opbakning.
Det som er sket er, at sidste år var der en række
omstændigheder. Jeg ankom hertil skadet. Jeg var selv skyld i at jeg spillede.
Jeg forcerede og det burde jeg ikke. At vinde folk tilbage var vanskeligt. Vi
spillede ikke godt. At forstå spillet var vanskeligt. At forandre stil, lære et
nyt sprog er også krævende.
Krævede
det meget for Dem at tilpasse Dem?
Det jeg tænker er følgende: Catalonien er ikke Spanien.
Det er noget andet, og dette må man føle. Barça er en anden historie. Når du
kommer hertil fra Arsenal overrasker det dig at se så mange folk. Det er et
chok. Man må opleve det for at forstå det. I England er der en anden
mentalitet. Når jeg rejste derfra og hertil efter otte år, blev jeg forbavset.
Men efter otte måneder, da ryggen ikke gjorde ondt længere, skulle jeg igen
vinde tillid og vinde folk for mig.
Føler
De Dem værdsat nu?
Jo, det gør jeg virkelig. Sidste år havde vi på stadion
meget vanskelige øjeblikke. Men det var rimeligt, for vi vandt ikke noget. Vi
gjorde ikke noget. Jeg er den første til at kritisere mig selv. Det var hårdt
at holde det ud. I år var folk mere lykkelige under El Tourmalet.
Da
De spillede for Arsenal var De allerede et symbol for Barça. Det blev De ved
med at være efter finalen i Paris og efter at være kommet til Barcelona. Men
man har altid sat spørgsmålstegn ved Dem.
Jeg kan godt lide at folk sætter spørgsmålstegn ved mig. Når
jeg kræver af mig selv, er det normalt at folk også gør det. Problemet bliver
hvis der kommer en dag, hvor jeg ikke stiller spørgsmålstegn ved mig selv.
Tilhængerne forventer sig meget af Leo, af Samu, af
mig og af hele truppen. Sådan har mit liv altid været. Min far har hele livet
sagt til mig: ”Du skal give mere”. Når jeg har scoret tre mål, to eller et,
eller jeg ganske enkelt ikke har lavet noget, siger man til mig, hvorfor jeg
dog ikke har scoret fire, tre, to eller noget. Ja, jeg går tilfreds hjem, men
skam altid med et tvivlsspørgsmål.
På
vej til at fylde 32 år, ville De så gerne afslutte Deres karriere her?
Selvfølgelig ville jeg gerne det. Det siger jeg altid, og
under tiden tror jeg, at man ikke lytter til mig. Jeg elsker byen. Vi befinder
os i februar, og hvilken sol. Uanset hvor hårdt sidste år var, så opildner folk
dig altid på gaden. Her lever man godt. Man spiser godt. Vi befinder os i en af
de tre eller fire bedste klubber i verden. Det er normalt at jeg ønsker at
stoppe her. At bære denne trøje er en ære. Men før man forstår trøjen, må man
forstå klubben og byen. Sidste år kom dette til mig meget sent i sæsonen. Jeg
befandt mig på den nordlige halvkugle og klubben på den sydlige halvkugle.
Hvordan
ville De gerne blive husket om ti år?
Det ved jeg ikke. Karrieren går ikke fra et år til et
andet. Det er en løbebane på 15. Dette er for mig det vigtigste. Nogen gange
koster det dig et år. Men til sidst er karrieren det som tjener til at vinde
sig respekt.
