Henry: Taktikken er ikke
alt. Vi spillere må give den liv
Sport 18.
september 2008
Spørger: Albert
Masnou
Oversættelse:
John B. Jensen
Det er ikke begyndt godt
i ligaen. Champions League er heldigvis en anden historie. Er det en vanskelig
start?
Når
du spiller hos Barça, med hele forventningspresset og efter to år uden titler,
håber man på at vinde alt. Vi fik en god forsæson,
men i Soria fik vi ikke flækket en god kamp sammen,
og det betalte vi dyrt for. Hvis du i Spanien har en dårlig dag, betaler du for
det. Senere kom så det med Racing. Det er ikke det bedste sceneri at begynde
sæsonen med. I tirsdags skulle der vindes uanset måden, der skulle scores mål
og alle skulle beroliges. Særligt ved at spille godt, på den måde som vi gjorde
det. Det blev ikke vores bedste kamp. Men vi så et hold med ambitioner. Det er
hvad folk forventede.
Og på et personligt
plan?
Jeg
begyndte med to gode kampe imod Wisla, en dårlig imod Numancia som der er
blevet talt meget om. For meget. Vi vandt og tabte som hold.
Føler De at man peger på
Dem?
Jeg
siger bare at du vinder og taber en kamp med elleve spillere. Slut. I tirsdags
klappede de af mig, og senere vil folk tale om det de vil have. Der er dem som
glemmer at man vinder og taber som gruppe.
De lod Eto’o skyde
straffesparket. Ønskede De at sende et budskab?
Nej,
men det er den slags ting som man bør tale om efter en kamp. Både Leo som Samu og jeg generobrede mange bolde. Med stor bevægelighed.
Alle forsvarede og angreb. Som gruppe. Det er sådan man skal spille.
Henry
sammen med sin landsmand hos Barça Abidal
Hvordan går det med
Guardiola?
Jeg
har ikke noget problem med ham. I tirsdags forsøgte man også at få mig til at sige
dårlige ting om ham. Man ville have at jeg rakkede ham ned. Men jeg har ikke
noget problem med ham.
Jeg ønsker ikke at De
rakker ham ned, men at De taler med mig om ham.
Vi
arbejder meget taktisk, og alt går rigtig godt. Et tegn på det er situationen omkring
Márquez’ mål. Det viser at vi arbejder på den måde.
Og han roser Dem altid.
Ja,
og motiverer. Siden starten af sæsonen er alt gået godt. Problemet er at man
gjorde mig til ‘brændpunkt‘ på dagen med Numancia.
Føler De Dem tilpas med
Deres spillestil?
Men
hvor længe har Barça spillet sådan? Det har altid været sådan, med 4-3-3
systemet. Dette er Barças spillemåde, og vi skal tilvende os. Sådan har man
vundet Champions League, og man har også tabt kampe sådan. Taktikken er ikke
alt. Vi spillere må give den liv.
Og De er stadig klistret
op ad kanten. Er det mere af det samme?
Nogen
gange er jeg i venstresiden og derefter centralt. Nogle gange bevæger Leo sig
frit. Nogen gange bytter jeg med Samu. Der er mange
ændringer, og sådan skal der fortsættes.
Deres scoringer kommer
ikke. Dem har De brug for, fordi de er målscorer. Ikke?
Jo,
jeg er målscorer. Men… Når jeg spiller centralt. Det er fodboldens ABC.
Centralt er det lettere at score. Jeg føler intet pres, for det betyder ikke
noget hvem der scorer, hvis vi vinder. Uanset hvem det er, så er alt og alle
tilfredse hvis vi vinder. Fejringen af Márquez’
scoring viser det fint.
Har de planlagt at
rejse?
Nej,
ikke for øjeblikket. Jeg talte med træneren, og vi forstod hinanden sådan at vi
ikke synes dette. Nej, ikke for øjeblikket.
Henry
sammen med Bojan.
Hvad betyder det for Dem
når der klappes fra tribunen?
Meget.
Men uanset om du er med fra start eller kommer ind skal der spilles en god
kamp. Kun i England klapper man af dig hvis du taber. Her skal der vindes for
at folk er tilfredse. Som i tirsdags, hvor man satte pris på måden vi spillede
på, hvor vi kæmpede og man så offerviljen. Folk er ikke dumme og ser denne
indstilling.
Nogen gange kan man få
det indtryk at det er en blok som ikke er særlig mentalt stærk. Ser De det
sådan?
Med
nederlag kommer vanskelighederne, angrebene og tilhængerne er ikke lykkelige.
Vi pines også. Tror du at vi vendte glade hjem fra Soria?
Ingen var glade. Fodbold medfører at du hver dag skal op til en ny eksamen.
Altid, altid. Kun den næste kamp tæller. Og hvad gør du så? Opgiver du og taber
imod Sporting? Du skal vende tilbage og kæmpe for at gøre det bedre. Både i
livet som i sporten.
Men er holdet mentalt
stærkt?
Ja,
det skal det være. Særligt på den måde som vi begyndte på. Holdet giver ikke op
og arbejder for at forbedre sig. Sådan er fodbold. Fyldt med små detaljer, som
frisparket imod Racing. Du tager bekymret hjem. Men den følgende morgen skal
man stå op for igen at arbejde.
Er der mindre talent end
sidste år?
Nej.
På alle hold hvor jeg har været, lige meget i hvilken turnering, får du
problemer når du ikke spiller som hold. Du kan vinde en eller to kampe. Men du
falder altid, hvis du ikke spiller godt som hold. Det som tæller er
kraftanstrengelsen som du udfører som hold. Det er måden at nå til succes.
Hvad laver De efter en
kamp?
Jeg
tager hjem, jeg spiser til aften, jeg er sammen med mine venner og jeg griner.
Jeg sover aldrig. Det tager mig tre eller fire timer at få adrenalinen ned.
Hvordan har De det i
Catalonien?
Fænomenalt.
Med byen, maden og vejret. Jeg begynder at kende byen godt. Folk har altid
behandlet mig muntert på gaden.
De er anfører hos
Frankrig. Har De planer om at blive det hos Barça?
Nej.
Puyi er der. Det handler ikke om man har lyst. Det er
noget man ikke beder om men derimod kommer naturligt. Der er fremragende folk
som Puyi og derefter Xavi og Valdés. De knægte kommer
fra huset. De kender Barça og kan markere vejen.
