Portræt af Joan Gamper – manden bag FC Barcelona

15. august 2008

Hans-Max Haessig Gamper blev født 22. november 1877 i den schweiziske by Winterthur, som første søn af August og Rosine Emma. De fik senere tre døtre: Emma, Anna, Rosa og endelig sønnen Fritz, da Hans var syv år gammel. Umiddelbart efter fødslen af Fritz døde moderen af tuberkulose.

Således blev August Gamper enkemand med fem små børn. Det var vanskeligt at skaffe til dagen og vejen, og familien vendte tilbage til Zürich, hvorfra de oprindeligt stammede. Måske var det netop i mangel på familietryghed at Hans begyndte at dyrke sport.

På denne tid, afslutningen af 1800tallet, var det på mode at dyrke idræt. Særligt grundet de nye normer for skoleundervisning. Hans udviste hurtigt sine gode evner for sport og vandt cykelløb og atletikkonkurrencer. Ud over disse sportsgrene er det dokumenteret at Gamper spillede rugby, tennis og golf. Men den sportsgren han holdt mest af var fodbold.

I oktober 1898 drog Hans til Barcelona. Egentligt ville han bare besøge sin onkel Emili Gaisser. Han var på vej til Afrika for at starte nogle sukkerhandelsfirmaer op. Men Gamper blev så glad for byen, at han besluttede sig for at blive og lærte at tale perfekt catalansk og skiftede navn til det catalanske Joan. Han blev kronikør for to schweiziske aviser og fik arbejde som bogholder hos Companyia de Tramvies de Sarrià. Men han holdt ikke op med at dyrke sport.

Gamper var protestantisk, og begyndte at komme i den schweiziske Evangeliske kirke, som på dette tidspunkt havde slået sig sammen med den Evangelisk Lutheranske kirke, hvilket vil sige samme trosretning som eksempelvis den danske folkekirke. Her lærte han nogle unge at kende fra Sant Gervasi kvarteret, som han spillede fodbold på gaden med. Gamper vidste at de unge fra Metodist Kirken ofte arrangerede fodboldkampe. Med brødrene Witty og Parsons fik han muligheden for at spille når de var færdige med det daglige arbejde. Det foregik på esplanaden ved Triumfbuen (Arc de Triomf), hvor der var god belysning om aftenen.

Således gik der næsten et år, før Joan Gamper opnåede at få tilsendt en bold fra Schweiz. Så kunne han begynde på sit livsprojekt. Sammen med 36 unge protestanter som ønskede at spille og med en rigtig bold begyndte han at gøre forberedelser til at stifte en fodboldklub. Springbrættet var Soler gymnastikinstituttet, hvor unge som dyrkede forskellige sportsgrene mødtes, og desuden udgav de et lille blad, Los Deportes, med information om idræt og særligt fægtning.

Gruppen som ville stifte en fodboldklub bestod primært af briter. Men klubben skulle opkaldes efter byen hvor den lå. Således blev FC Barcelona 29. november 1899 grundlagt. Det hævdes at inspirationen til de blårøde farver kom fra FC Basel, hvor Gamper tidligere havde været anfører.

Joan Gamper var drivkraften bag Barça. Men han var ikke interesseret i at være med til at bestyre klubben, men kun i at dyrke sport. Således sagde han nej tak til en bestyrelsespost.

Foto fra Barças første kamp 18. december 1899

Joan var frem til 1900 anfører for holdet. I alt blev det til 48 kampe for FC Barcelona frem til 1903. I disse scorede Gamper mere end 100 mål. I 1901 var han med til at sikre Barça sin første titel, det catalanske mesterskab, Copa Macaya. I 1902 deltog han i første Copa del Rey finale, hvor Barça tabte med 2-1 til Club Vizcaya.

Det var ikke før 2. december 1908, hvor han havde giftet sig med den katolske schweiziske pige Emma, Joan påtog sig at lede klubben. Fem gange i alt var Gamper præsident for Barça. 1908-09, 1910-13, 1917-19, 1921-23 og 1924-25. Kort sagt kan man sige at han generelt overtog en klub i krise og i spidsen for Barça skaffede sportslig succes. Det skal ikke beskrives nærmere her. Der henvises til Barça.Dk’s krønike om FC Barcelonas historie.

Gampers berømmelse bredte sig ud over grænserne, og i hele verden anerkendte man hans lederevner som var noget ud over det sædvanlige. Netop Joans gode lederevner gjorde ham også til en forhadt person. I hans 25 år hos Barça blev han ofte udsat for al mulig bagvaskelse. Barças rivaler kunne ikke besejre de blårøde på banen. Derfor besluttede de sig til at angribe Gamper personligt, og således forsøge at ødelægge ham og klubben.

14. juni 1925 mødte Barça Orfeó Català i en velgørenhedskamp på Les Corts. Opgøret blev overværet af Spaniens daværende diktator Primo de Rivera. Under afspilningen af den spanske nationalhymne piftede de omkring 14.000 tilskuere. Nogle engelske sømænd der var på besøg i Barcelona fik lov til at lade God Save the King gjalde ud over stadion. Dette var publikum yderst begejstret for.

Gamper blev efterfølgende beskyldt for at have opildnet til kamp for catalansk selvstændighed, og han blev udvist af Spanien. En yderligere straf var at Barças hjemmebane blev lukket i seks måneder. Tilhængerne svigtede ikke klubben i disse svære tider. 10.000 medlemmer forlængede omgående deres medlemskab og sikrede således Barça økonomisk. Desuden fik man fra Banca Jover 50.000 pesetas.

Men det blev afslutningen på Gampers arbejde for Barça. Da han vendte tilbage fra Schweiz, ønskede ingen at give ham mulighed for atter at blive en del af hans elskede Barça. Både denne krise samt nogle personlige økonomiske problemer kunne han ikke klare. 30. juli 1930 begik Joan Gamper selvmord grundet sin kærlighed til Barça.

For at vi aldrig skal glemme den mand der var initiativtageren bag den klub og de farver vi holder af, har Barça for evigt reserveret hans medlemsnummer. Byen Barcelona har opkaldt en gade efter ham, Carrer de Joan Gamper, i Les Corts kvarteret. Og derfor har vi hvert år siden 1966 mindet Joan Gamper ved at afvikle Trofeu Joan Gamper.

Og mon ikke Joan Gamper hver gang Barça spiller ser med oppe fra Himlen sammen med andre store Barça profiler som Kubala, og bliver stolt over hvor vidt det er nået med FC Barcelona.

Visca Joan Gamper!

Kilde: Agustí Rodes’ biografi Joan Gamper: una vida entregada al F.C. Barcelona (2001)

.