Cáceres: Barça købte mig ikke for en sæson, men for mange sæsoner

Sport 14. oktober 2008

Spørger: Toni Frieros

Oversættelse: John B. Jensen

 

Martín Cáceres opholder sig netop nu sammen med Uruguays landshold. Her er han ubestridelig stamspiller. Denne status skal han endnu tilspille sig hos Barça, som han skiftede til i sommers fra Recreativo de Huelva. Han er ung og han har hele sin karriere foran sig. Mange ser ham som en ny Puyol. Men dette er at tage munden fuld. Om han vil gøre sig fortjent til denne sammenligning er op til ham selv. Han er lige begyndt, og han mangler endnu meget for at komme på niveau med anføreren.

 

Hvordan befinder De Dem hos Barça?

 

Jeg føler mig meget lykkelig over at være kommet til Barça. For mig spiller jeg på det bedste hold i verden.

 

Og hvad indbefatter dette, når det kommer fra en der lige er kommet?

 

Tja, det er klart at jeg stadig befinder mig i indkøringsfasen.

 

Selvfølgelig. De befinder Dem i en ny by. En ny klub.

 

Ja, men det siger jeg ikke om byen eller om sproget, som jeg naturligvis allerede kender. Men når jeg er taget til en storklub, har jeg som pligt at tilpasse mig det som træneren beder mig om. I dette tilfælde Guardiola.

 

Og hvordan klarer De det?

 

For øjeblikket synes jeg at jeg har opnået at tilpasse mig ganske godt. Men jeg ved også at jeg endnu bør forbedre mange ting.

 

 

 

Statistikkerne viser, at De ikke spiller alt det som De helt sikkert ønskede.

 

Jeg vidste godt, at jeg kom til en storklub, og at hos en sådan institution som denne, er det meget besværligt at blive ubestridelig fast mand, for her kan alle spillerne være det.

 

Har De sat Dem en frist for hvornår de skal vinde alles tillid, både den tekniske stab og tilhængernes?

 

Jeg er i gang med at lære og og forsøger at komme ind i sammenholdet på dette hold. Men jeg er også helt klar over, at jeg er en ung spiller og at Barça ikke købte mig for en sæson, men for mange sæsoner.

 

Hvad hentyder De til?

 

Det jeg siger, er at det er afslutningen der interesserer mig. Fra da jeg ankom og frem til afslutningen på min etape hos denne klub, hvilket jeg håber bliver om mange år fra nu, så bliver det jeg vil vurdere alt det der er sket de sæsoner jeg har været her. Det vil ikke interessere mig at fæstne mig ved om jeg har spillet meget eller om jeg har spillet lidt i den første tid, for dette er ikke det der faktisk skal skilles ud. Det betydningsfulde er at vurdere hele perioden. Ikke begyndelsen af min karriere hos Barça.

 

Til dato har uruguayeren blot deltaget i to officielle kampe for Barça. Det var i tredje runde af ligaen, hvor han fik de sidste ni minutter imod Sporting Gijón (1-6) og i den efterfølgende runde hvor han deltog i hele opgøret imod Betis (3-2).

 

Nu De forsvarer Deres landshold, har De så tid til at tænke på det som De oplever hos Barça?

 

Selvfølgelig. Det er en ære at spille i en så god trup, propfyldt med meget store spillere på internationalt niveau. Når jeg rejser fra landsholdet, vender jeg tilbage til Barcelona med forhåbningen om at hjælpe med alt det jeg kan for at vinde alle de titler som vi spiller om.

 

En af disse holdkammerater er Messi, som De skulle dække op i kampen imod Argentina.

 

Ja, Leo er en utrolig spiller. Sandheden er at det ikke var første gang jeg har skullet dække ham op i en landskamp.

 

Det havde De gjort før.

 

Ja, men det var første gang jeg gjorde det som hans holdkammerat hos Barça.

 

Forandrer det meget?

 

Uanset om du vil have det eller ej, selvom jeg forsvarer mit land og han sit, så vejer det tungt at spille i samme klub. For det er ikke det samme at måle dig med en fyr som du slet ikke kender eller at gøre det overfor en som du til daglig deler omklædningsrum med. Selvom det kun er mentalt, er det klart at dette har betydning.

 

Hvorfor?

 

Fordi jeg ser ham hver dag til træning, fordi jeg ser alt det han er i stand til at gøre i kampene og definitivt fordi jeg kender ham bedre. Jeg tilbringer meget tid sammen med ham i Barcelona.

 

Og hjælper dette Dem med at dække ham bedre op?

 

At dække Leo Messi op er mange gange umuligt. Han er en spiller der skaber ubalance. Jeg ved hvad han er i stand til at gøre, og det er ikke let at stoppe ham.

 

Hvad er nøglen?

 

Nogen gange er det næsten umuligt. Men det primære er at foregribe og forsøge ikke at efterlade ham huller, for han er en spiller som styrer bolden med stor kontrol. Hvis du lader ham tænke, selvom det bare er et sekund, narrer han dig. Men på alle måder er det vanskeligt at spille imod Argentina. Ikke bare grundet Messi, men også på grund af andre rigtig gode spillere som man har fremme, som Tevez, Agüero eller Riquelme. Alle disse kombinerer rigtig godt med hinanden, og de er meget farlige og meget svære at standse, hvis de har en god dag.

 

Messi scorede første mål i Argentinas 2-1 sejr over Uruguay 11. oktober 2008 og dedikerede målet til sin far.

 

Er Leo Messi den bedste fodboldspiller i verden?

 

Hvis han ikke er den bedste der er her og nu, er der ingen tvivl om at han med sikkerhed er blandt de tre bedste i verden.

 

Heldigvis er han Deres holdkammerat.

 

Ja, jeg skal bare op imod ham i landskampe og ved træning. Det er et stort held at have ham hos Barça, for som modstander er det noget af et slid.

 

Hos Uruguay spillede De som venstre back. Hvor føler De Dem bedst tilpas i forsvaret?

 

Sandheden er at det er en smule krævende for mig at tilpasse mig pladsen som back. Men hvis landstræneren beder mig om det, så er det jeg bør gøre at udføre en kraftanstrengelse og være disciplineret for at hjælpe mit landshold med alt det jeg kan.

 

Hos Barça har De altid gjort det som midterforsvarer.

 

Det føler jeg mig bedre tilpas med. Men jeg gør det som man beder mig om.

 

 

 

Martín Cáceres kommer fra et land med nogle af de smukkeste badestrande i verden. Specielt Punta del Estesom varmt kan anbefales et besøg i november-marts, hvor der på de kanter er sommer .

 

Hovedside om Martín Cáceres