Busquets: Det
der med at være målmand har aldrig tiltrukket mig
El Periódico 10. oktober 2010
Af Sergio Busquets
Det der med at være målmand har aldrig tiltrukket mig, selvom min far havde været det. Det er rigtigt at min bror nåede at spille et år mellem stængerne. Men ikke jeg. Fra starten ønskede jeg at spille med bolden og at score mål. Jeg kedede mig over det der med at være målmand. Når du er der og når du er et barn, røre du ikke bolden meget. Det er normalt at du keder dig. Jeg har altid bedst kunne lide at være i kontakt med bolden. Selvom man nu ser mig her, kan man heller ikke sige at min vej har været let. Det er det ikke for nogen. Heller ikke for mig.
Da jeg var drengespiller, jeg må have været 6 eller 7 år,
var jeg til test hos Barça, og de afviste mig. Ligesom så mange andre. Som med
så mange børn som forsøger sig. Men jeg blev ved med at spille fodbold, uden så
at tænke på at jeg ville kunne blive professionel. Når du når de 15 eller 16
år, så får du denne idé, men du tænker kun på at have det sjovt. Jeg for
eksempel ankom sent til
Det er ikke typisk. Sådan er det kun i Puyols tilfælde. Det typiske er som med Xavi, Andrés, Messi og Víctor. De ankom som drenge og fik mere tid til at lære. Tid og tålmodighed, selvfølgelig. For mig gik det hele hurtigt. Meget hurtigt. Uden at blive klar over det gik jeg fra Tredje Division til Camp Nou.
Hvordan? Jeg spillede på andetholdet
med Guardiola, og da han kom op på førsteholdet, tog han mig med til Skotland
og på turen til USA for at gennemføre forsæsonen. Efter
hjemkomsten, vendte jeg tilbage til Barça B og vi spillede den første kamp imod
Santa Eulàlia. Vi tabte, og jeg ved ikke om det var
straf eller bebrejdelse, men Luis Enrique besluttede at alle vi der havde rejst
med førsteholdet skulle blive på bænken imod Gramanet.
Vi fem var reserver, og Abraham var på tribunen. Holdet vandt over Grama, og jeg kom ind et øjeblik i anden halvleg. I selv
samme uge spillede vi Copa Catalunya og vi tabte til Sant
Andreu i Sant Carles de
Han har altid været helt klar over hvad han ville. Også Pedro startede inde, og dette selvom Barça lige havde tabt imod Numancia i første runde. Den næste dag husker jeg at Cruyff skrev at jeg spillede med en veterans frigørelse. Det læste jeg. Cruyff har altid skrevet pæne ting om mig, og jeg takker ham for det. For at kunne nå til et sted, har du altid brug for en chance. Senere er det op til dig og hjælpen fra dine holdkammerater, og den fik jeg. Guardiola har været vital i min karriere. Vi får aldrig at vide om en anden træner havde satset på mig. Men han har gjort det.
