Sergio Busquets:
Jeg spiller mere med hovedet end med fødderne
El Periódico 10. oktober 2010
Spørgere: Joan Doménech og Marcos López
En af Deres dyder er
roen. Bliver De aldrig nervøs? Er Deres blod iskoldt?
Nej, jeg bliver aldrig nervøs når en kamp begynder, for jeg tænker altid på spillet og på at have bolden.
Kunne De spille på
San Mamés sådan uden videre, med presset fra publikum og fra angriberne?
Ja. Spillemåden med at hente bolden op bagfra har vi arbejdet meget med ved træningerne. Selvom banen er i dårlig tilstand, som den dag i Bilbao eller i Kazan, så er det essensen for os, og det kan vi ikke lave om på. Vi havde ikke vundet der ved at spille med lange afleveringer.
Dette med at vende
ryggen væk, når Valdés giver Dem bolden, er det den mest delikate del af Deres
spil? En fejl kan blive skæbnesvanger.
Det er en af de mest delikate. Det er en risiko som vi løber og som vi påtager os. Det er et af vores vigtigste triumfkort for at få begyndt angrebet godt. Jeg bliver ikke nervøs, for jeg tror på mig selv og på Víctor. Alle taler vi sammen og laver forarbejdet i henhold til hvem modstanderen er. Vi vidste godt, at Athletic ville presse med de to angribere og en midtbanespiller.
Der er
fodboldspillere som man ser har spændinger, når de
modtager bolden.
Bolden er ikke en fjende for mig. Hvordan skulle den være det. Jeg formoder at det vi alle ønsker er at få den, ikke? Der er kampe hvor det er vanskeligere at komme ind i spillet, når jeg har spydspidsen over mig, men vores bedste dyd er at have bolden i besiddelse, og vi arbejder ved træningerne på altid at have den.
Går De meget op i
fodbold?
Ja, jeg kan rigtig godt lide fodbold. Da jeg ikke var på førsteholdet, slugte jeg det hele: kampe, nyheder, radiodebatterne og tv programmerne. Det hele. Nu har jeg mindre tid, og jeg ser stadig kampe, men jeg hører ikke radiodebatter længere. (O.a. I Spanien har man en tradition med timelange radiodebatter om fodbold, lidt i stil med Fodbold uden filter på 3+, bare hver evig eneste dag).
For ikke at høre den
slags ting.
Jeg er træt af alt hvad der omgiver fodboldsporten. Det er det samme hver dag. Når jeg har mindre tid, udvælger jeg det bedste.
Ville De som dreng
være kantspiller.
Jeg var angriber, men jeg blev trukket tilbage som årene gik.
Og Deres idol var
Luis Figo.
Da han var hos Barça. Han plejede at spille mere på kanten. Han var en meget stor fodboldspiller. Det var ham jeg bedst kunne lide. Med tiden fæstnede jeg mig mere ved Xavi, og nu jeg har ham ved min side, så endnu mere.
Deres familie
fortæller at det var en stor skuffelse man følte, da han rejste.
Ja, vi blev skide sure som alle Barça tilhængere. Din tænkemåde ændrer sig, når du går fra at være tilhænger til fodboldspiller og du får at vide hvordan det hele foregår.
Man har indtryk af at
De spiller i Primera División,
som spillede De i gaden med vennerne.
Måske er det fordi jeg er vokset op med at spille med vennerne i mit kvarter. Denne lethed og ro kommer ligeledes fra min væremåde. Jeg ved det ikke. Det er en blanding af de rødder og den personlighed vi hver især har.
De er også en
gadefodboldspiller, fordi De altid er kvik?
Ja, jeg forsøger på at få det til at være sådan. Jeg spillede med venner der var et år ældre end jeg, og også med min fætters som var 7 eller 8 år ældre. Jeg kunne godt lide at spille med de ældre, for sådan gjorde jeg større fremskridt og lærte tidligere.
Har De nu den samme
følelse af ren og skær spilleglæde?
Nej, det er anderledes. Det er rigtig dejligt at spille. Du laver det du kan lide, men du ved også at du har et meget stort ansvar. Ikke i løbet af kampen, men før og bagefter. Men jeg har haft det held, at alting går os rigtig godt.
De har ikke oplevet
et dårligt øjeblik i mere end to år.
Ikke endnu. Det er klart at det kommer, og det vil vi påtage os. Intet hold er uovervindeligt. En dag bliver vi nød til at afslutte en sæson uden nogen titel. Men det skal man ikke tænke på. Tværtimod så lad os nyde det som vi har vundet, og lad os bestræbe os på at fortsætte med at arbejde på samme måde.
Oplevede De disse
dårlige perioder via Deres far?
Det var meget anderledes. Det er ikke det samme at opleve det i første person, sådan som han oplevede dem. Man kan ikke sammenligne. Jeg var en dreng, og så kender du ikke virkeligheden hundred procent.
Sergios far Carles Busquets der var målmand
hos Barça i sen Dream Team perioden.
Puyol tilbragte fem
år uden at vinde titler, og De har fået otte på to år.
Ja, det ved jeg. I omklædningsrummet har vi spøgt med, at Pedro og jeg måtte komme med. De er de første som siger til os, at bare vi dog ikke oplever det som fx han og Xavi har oplevet. Det er det samme på landsholdet, efter at være blevet verdensmestre. Det er kun sjov. Ikke andet.
Er De stoppet op for
at tænke over hvor fremragende Deres karriere er?
Jeg tænker ikke på at gøre det om, men på at nyde dette privilegium og blive ved med at kæmpe for at denne etape aldrig stopper. Bare jeg går over i historien som en af de fodboldspillere hvis trofæskab er størst.
Hvad er den mest vitale
opgave som De skal udføre på banen?
Det primære er at spille koncentreret de 90 minutter og være opmærksom på alt. Når midterforsvarerne skiller sig af med bolden skal jeg kigge efter, om vi er flere folk på midtbanen, så vi kan dele os, og hvis ikke, så skal den cirkulere så hurtigt som muligt. Uden bolden skal jeg holde øje med om backen er gået med frem og dække kantspilleren op, blive tilbage hos midterforsvarerne eller ile efter returbolden.
De skal tænke mere
end De skal spille.
Jeg spiller mere med hovedet end med fødderne. Det er rigtig vigtigt altid at være godt placeret.
For tre år siden så
De Deres holdkammerater i fjernsynet.
De første dage hallucinerede jeg. Jeg var helt overvældet. Senere vænner du dig til det. Du bliver en til, og de bliver behandlet og behandler folk helt normalt.
Og VM? Kritikken der var
i starten inden titlen.
Sådanne situationer skal komme. Det var normalt efter første nederlag. De kritiserede ideen med to defensive midtbanespillere og mig for at være den yngste og ham hvis navn var mindst. Men holdet bevarede sin selvtillid og gjorde fremskridt til sejren kom i hus. Det er fortjent at vi er gået over i historien, og det vil blive værdsat mere med tiden.
