Bojan: Berømmelsen bragte mig i starten lidt ud af fatning

Sport 31. oktober 2008. Lagt på Barça.Dk dagen efter

Spørger: Iván San Antonio

Oversættelse: John B. Jensen

 

Bojan Krkic er sammen med klubkammerat Sergio Busquets og 38 andre nomineret til trofæet Golden Boy der uddeles til lovende stortalenter. I anden uge i december ved vi om en af disse Barça spillere får titlen. Men så længe behøver vi ikke vente på et interview med Barças 18årige angrebskomet Bojan:

 

Hvad ser De, når De kigger bagud?

 

Sandheden er, at det gør mig svimmel at kigge bagud. De tre seneste år er det gået stejlt opad på meget kort tid. Og sandheden er, at jeg har opnået meget betydningsfulde mål.

 

Har livet ændret sig meget for Dem?

 

Ja, temmelig meget.

 

På hvilken måde?

 

Med hensyn til det private. Når man går ud på gaden er det ikke det samme som før, da man kunne gå ud med større frihed. Konsekvenserne af de ting man gør nu er anderledes.

 

 

Hvordan bærer De berømmelsen?

 

I starten da jeg ikke var vant til det, bragte det mig lidt ud af fatning. Men, som med alt her i livet, ender man med at tilpasse sig.

 

De har nu været på førsteholdet i mere end en sæson. Hvad har De lært i denne tid?

 

OK. Tja, at befinde sig i et professionelt omklædningsrum. Det er noget som hærder meget som menneske i mange henseender.

 

Hvad mangler De så for at nå til Deres topniveau som fodboldspiller?

 

Jeg tror, at jeg er i færd med at lære meget, bare ved at dele omklædningsrum med spillere på det niveau som der er her. Det gør, at man hver dag når nye mål og attituder. Men jeg vil ikke sætte mig et langsigtet mål, for målsætningen er at forbedre mig hver dag.

 

 

De startede med blot at spille lidt. Begyndte De på noget tidspunkt at miste håbet?

 

Det gjorde jeg faktisk ikke. Jeg har altid taget det helt roligt, og jeg har altid haft tro på at jeg kunne udnytte de mange og få minutter som jeg kunne få. Det er sandt at denne sæson begyndte jeg med at få lidt spilletid. Men jeg mistede på intet tidspunkt håbet.

 

Gav Guardiola Dem en forklaring?

 

Nej, nej, nej. Jeg er bare en af spillerne i truppen. Vi er en trup med mange spillere, og vi skal ikke alle spille. Alle bør vi være parate til at udnytte de muligheder vi får.

 

Bojan får debut i en officiel kamp for Barças førstehold  ude imod Osasuna (16. september 2007).

 

Under alle omstændigheder, så ville det kunne påvirke Deres spil, blot at få lidt spilletid. Deres ydeevne.

 

Ja, sandheden er, at når man ikke spiller, har man denne ængstelse for at ville vise det man kan på kort tid. Og det fører til overilede handlinger og til en smule fortvivlelse. Det jeg forsøger, er at tage det så roligt som muligt og prøve at spille som jeg altid ville gøre det, med stor selvtillid.

 

Hvilke forskelle ser De mellem seneste sæson og den nuværende? Hvilke årsager kan De komme med for at forklare denne forvandling?

 

Jeg synes ikke vi sidste år fik begyndt så godt. Det var en gruppe som kom efter tidligere at have vundet mange titler. I år er det en fuldstændig ny gruppe, med en helt anderledes indstilling. Vi er begyndt rigtig godt.

 

 

I et interview på TV3 sagde De, at der var mange ting sidste år som i år ikke ville kunne ske. Hvad hentydede De til?

 

Det ved jeg ikke. Jeg synes at sidste år er et overstået kapitel. Man må glemme det. I år har jeg det virkelig godt, og tingene går rigtig fint.

 

Kan det være årsagen til at holdet er kommet igen, at nogle spillere som måske havde vundet for meget er rejst? Dem som var udtømt for sult?

 

Det ved jeg ikke. Jeg ved ikke præcis hvilken forventning spillerne sidste år havde. Jeg taler til dig på gruppens vegne. Og i gruppen glæder vi os meget. Når holdet går ud på banen, har man lyst til at vinde og til at gå efter det hele. Fra første minut til det sidste.

 

 

Hvilke forskelle ser De mellem Frank Rijkaard og Pep Guardiola?

 

Hver træner er en verden for sig selv og gør sine ting på sin måde. De to er rigtig gode trænere. Jeg tilbragte et år med den ene, og jeg har været i to måneder hos Guardiola. Det jeg kan sige til dig er, at de to forstår sig godt på fodbold.

 

Hvilken titel ville de helst vinde?

 

Jeg har aldrig vundet nogen (med førsteholdet hos Barça). Således ville enhver titel jeg kan vinde gøre mig meget glad.

 

Uanset hvilken det bliver, drømmer De så om at løfte et trofæ og blive mester?

 

Sandelig ja. Man arbejder altid med den målsætning ved afslutningen at få belønningen at komme til  at vinde en titel. For mig og for alle mine holdkammerater ville det være en enorm tilfredsstillelse.

 

Bojan lagde op til de to første mål og scorede to i 4-1 sejren over Valladolid (23. marts 2008).

 

Sidste år scorede De tolv mål. Ti i ligaen, et i Champions League og et i Copa del Rey. I år har De lavet tre. Har De sat Dem en målsætning hvad dette angår?

 

Nej, sandheden er at jeg heldigvis hvert år har scoret rigelig med mål. Jeg sætter mig ikke noget mål, som at sige ‘sidste år scorede jeg tolv og i år bør jeg lave 13’. Nej nej. Jeg forsøger ganske enkelt at gøre tingene godt, håber på at det går mig godt, og ikke at lade mig besætte af at score. Og hvis det derefter sker, bliver det bare endnu bedre.

 

Hvis De skulle vælge, ville De så vælge Guldbolden eller Guldstøvlen?

 

Det er to priser der gives for det arbejde du udfører i løbet af hele sæsonen. Jeg arbejder ikke for at vinde Guldstøvlen eller Guldbolden. Jeg arbejder bare for at forbedre mig som fodboldspiller, og også som menneske. Hvis disse priser kommer i fremtiden, så bliver det endnu bedre.

 

Hvem ville De give den til i år?

 

Til Leo. Ikke fordi han er min holdkammerat i omklædningsrummet, men fordi han er en anderledes fodboldspiller. En spiller som gør ting som ingen andre i fodboldverden i dag kan gøre.

 

 

Hvordan forklarer De at, siden det første øjeblik De kom ind på Camp Nou, har samhørigheden med tilhængerne været så fantastisk?

 

Det ved jeg ikke. Sandheden er at det er vanskeligt at forklare. Jeg er meget taknemmelig på Barças tilhængere. Siden sidste år har de gjort tingene meget lettere for mig. At spille på et stadion som Camp Nou som bare 17årig gør altid indtryk. Og når man oven i købet har tilhængernes støtte, så er det meget bedre.

 

Hvad føler De, når 90.000 mennesker tiljubler Dem?

 

Sandheden er, at jeg ikke har ord til at forklare det. Det er følelser som får hårene til at rejse sig. Følelser af stor taknemmelighed overfor alle dem.

 

Det er sandt. Hvornår tænkte De: ‘jeg er god til det med fodbold’?

 

Lad mig vende tilbage til det jeg udtalte tidligere. Jeg spillede aldrig hos la cantera med målsætningen om at komme på førsteholdet, men for at forbedre mig som spiller hvert år og for at nyde hver uge med fodbold. Så skulle fodbolden nok fortælle hvor jeg kunne ende som spiller.

 

 

Hvordan er Deres første minder fra Barça?

 

Jeg husker da jeg kom til prøvetræning her. Opringningen. Jeg var ikke engang benjamín. (Kommentar fra oversætteren. Benjamín gruppen udgøres af 9-10årige spillere). Så var der skolen, og den følgende sommer begyndte benjamín-spillerne. Blot 20 drenge kom med, og de sagde at jeg ikke var en af dem. Jeg husker de første år efter at være flyttet fra Mollerusa for at træne hos Barça. Det er længe siden.

 

Det er længe siden.

 

Meget længe.

 

Bojan scorer imod Recreativo sit første mål på Camp Nou. (24. november 2007).

 

Hovedside om Bojan