Alves: Vi spillere ved, at vi skal arbejde til enden, hvis vi vil vinde

Don Balón 30. marts 2009

Oversættelse: John B. Jensen

Hvordan kom De for første gang i kontakt med en fodbold?

Det er meget lang tid siden. Men jeg husker det, fordi en bold i Brasilien praktisk taget er livet. Min far forærede mig den, og jeg var vel omkring blot to år. Jeg husker det som en stor glæde, særligt grundet de vanskeligheder vi havde. En bold var således en betydningsfuld gave.

Deres far Domingos tog således det første skridt til Deres karriere som fodboldspiller.

Min far spillede rigtig godt, og alle ville have ham på deres hold. Men han spillede altid på amatørplan. Hans ønske var at få en søn der blev fodboldspiller, og først forsøgte han sig med min bror og senere med mig. Takket Gud har jeg kunnet opfylde hans drøm.

Drømte han om at De blev den bedste angriber eller ”den bedste højre back i verden” som Deres præsident Joan Laporta siger?

I Brasilien ønsker alle fædre at deres søn bliver en central angriber som scorer mål. Jeg begyndte også sådan. Men i tidens løb trak jeg mig længere tilbage.

I Deres første år hos Sevilla så man Dem spille højre wing. Kunne De godt tænke Dem at få en plads længere fremme, eller er De back?

Jeg er ganske enkelt til disposition for træneren. Men jeg tror at jeg fandt mit ideelle hul for længe siden, og det er at være højre back. Desuden har mit forbillede altid været Cafú.

Hvad Dani Alves angår, ligner spilleren og mennesket udenfor fodboldbanen så hinanden meget?

De ligner slet ikke hinanden. De er to fuldstændig forskellige personer. Udenfor banen kender man mig som et meget roligt menneske, og på plænen går jeg under tiden en smule over stregen. Men det skyldes at jeg lever for fodbold med stor intensitet samt at jeg elsker det og at vinde.

Ud med sproget. De har ikke mange venner på banen.

Det er sandt at på banen bliver vi nogen gange lige lovlig ophedede. (Han griner). Men det er fordi at man, når man konkurrerer ikke skal tænke på vennerne. På alle måder er jeg blandt dem som er på det rene med at det som sker på banen skal blive der. Man skal ikke føre striden udenfor.

Hvordan bærer De Dem ad med at holde den samme rytme i de 90 minutter. Det De laver er ikke normalt.

Sågar for mig er det lidt pudsigt. Men jeg tror at det skyldes det som det har kostet for mig at komme dertil hvor jeg er. Jeg ved at nøglen er at holde fast på en høj grad af koncentration og lyst.

Hvilke minder gemmer De på om Deres første professionelle hold i Brasilien, Bahía?

Uden Bahía havde Dani Alves ikke eksisteret i fodboldverdenen. Der debuterede jeg som 18årig, hvilket åbnede dørene til ungdomskategorierne i Brasilien. Og dette bragte mig samtidig i søgelyset hos talentspejderne fra de europæiske hold.

Husker De den første gang man informerede Dem om muligheden for at komme til Spanien og skrive under med Sevilla?

Det jeg husker er, at jeg hurtigt gav mig til at lede efter ting om klubben og byen. Heldigvis blev handlen gennemført, og i dag kan jeg sige at det for Sevilla var en gevinst at indkøbe mig.

Jeg tror ikke at De sågar i Deres bedste drømme forestillede Dem at De ville opleve den mest glorværdige periode hos en klub med hundred års historie.

Da jeg kom til Sevilla, kæmpede klubben for at holde sig oppe. Dengang var det ikke en af de ‘store’. Men grundet en fremragende forretningsførelse begyndte man at indkøbe store fodboldspillere, og sammen oplevede vi alle den mest gyldne periode hos denne store klub.

Hvem var den bedste spiller De spillede sammen med hos Sevilla? En tidligere holdkammerat De gerne ville indkøbe til Barça?

Måske er jeg ikke særlig objektiv, da jeg har et godt venskab med ham. Men en fremragende spillere som jeg identificerer mig meget med er Luis Fabiano. Han har afsluttet på mål og lavet mange pasninger med mine centringer. Hvis jeg kunne spille sammen med ham igen hos en klub ville det værd vidunderligt.

Har De nu tilgivet præsident Del Nido at han var så længe om at lade Dem rejse fra Sevilla?

Jeg skal ikke tilgive Del Nido noget. Han gjorde sit arbejde og forsvarede hans klubs interesser. Det er sandt at, på nogle tidspunkter mistede jeg respekten for ham.. Men her i dag har jeg stadig et meget hjerteligt forhold til ham, og jeg håber at det fortsætter sådan, for han er et menneske som jeg beundre grundet arbejdet han har gjort med Sevilla.

Hvad følte De, da salget af Dem til FC Barcelona blev bekræftet?

En utrolig fornemmelse, for i tre år havde jeg forsøgt at komme til en storklub og jeg havde ikke opnået det. Da der kun manglede min underskrift, troede jeg sågar ikke på det. Nu ved jeg at det har været en af de vigtigste beslutninger i mit liv og at jeg ramte plet.

Har De fundet mange forskelle mellem Sevilla og Barcelona?

De er specielle byer og hver og en har sine kvaliteter. Det jeg bedst kan lide ved Sevilla er den hengivenhed som folk tager imod dig med. I den henseende minder den mig om Brasilien. Derimod er det jeg kan lide ved Barcelona at folk er meget oprigtige. Hvis de er dine venner, så er de virkelig dine venner. Og hvis de siger noget til dig, er det fordi de virkelig tænker sådan.

Og fodboldmæssigt hvilket hold er så det bedste: Det Sevilla der vandt fem titler eller Guardiolas fantastiske Barça?

Barça grundet kvaliteten og spillernes navne. Imidlertid skal man være klar over at vi er ved at begynde nu. Imod tallene kan man ikke kæmpe. Således må man give dette Barcelona hold en tidsmargen, og senere vil man kunne gennemføre sammenligningerne.

Ville De så skrive under på at Barça potentielt er det bedste hold i verden netop nu?

Hvad spillerne angår, er der ingen tvivl. Og desuden er der afstand. Mange af dem er nr. 1 på deres pladser.

Og er Messi nr. 1 i verden?

For mig, ja. Messi er den bedste spiller i verden. Men det er sandt at denne titel skal følges op af titler. Derfor synes jeg at kåringen af Cristiano Ronaldo var fortjent. Jeg er fuldstændig sikker på, at Messi snart får sine anerkendelser, for han er utrolig.

Deres sammenspil med argentineren på højrekanten er frygtindgydende.

Hos Sevilla havde jeg en holdkammerat af bedste klasse som Jesús Navas. Men selvom han er en stjerne, så drejede det sig om en fyr der stadig kunne modnes. Det med Messi er anderledes. Han er meget moden. Måske fordi han debuterede tidligere eller fordi han har spillet på landsholdet siden han var meget ung og i vigtige kampe. Endvidere gentager jeg, at han er nr. 1 i verden. Således er det let at forstå hinanden.

Og hvis vi lader Messi i fred, hvilken spiller hos de blårøde har så overrasket Dem specielt?

Jeg må nævne to grundet den enkelthed og effektivitet de spiller fodbold med. Det er Xavi og Iniesta. Jeg forsikrer at det er meget anderledes at være sammen med dem, end det ser ud til udefra. Iniesta har en fornem boldkontrol og er fantastisk over to meter, og Xavi er boldelskeren. Hvis du træner med dem, ser du at de virkelig er fremragende. Jeg mangler sågar betegnelser. For mig er de to absolut nødvendige brikker på dette hold.

Hvad vil De sige til mig om Deres træner Guardiola?

Man bemærker at el mister har været fodboldspiller. Han er et meget intelligent menneske med stor overbevisningsmagt. Selvom han evner at vinde sig respekt, er han også bare en til i gruppen.

På et personligt plan, hvem er så blevet Deres bedste venner i truppen i Deres første år?

Jeg har altid haft det godt med alle. Men måske jeg har haft mest at gøre med Messi, Sylvinho, Pinto og Martín Cáceres.

For nylig sagde De, omkring rygterne der opstod i Madrid, at hvis Messi og Iniesta rejste til Real Madrid ville det være galimatias. Vil De forklare mig det?

Jeg tror at disse to spillere aldrig rejser fra Barça grundet den respekt de har overfor klubben og grundet den hengivenhed som man har overfor dem. En fodboldspiller vil være lykkelig, føle sig værdsat og spille hos et storhold. De har det hele. Så hvorfor skulle de skifte? Desuden handler det ikke om nylige indkøb, men om canteranos som har bygget deres liv op i Barcelona.

Er det så let?

Tja, i fodbold skal man aldrig sige aldrig. I dag er det sådan, og man ved ikke med i morgen. Måske bliver det en dag klubben som vil sælge dem. Men jeg siger at du altid får flere muligheder end den primære rival. Jeg vil aldrig spille hos Betis. Om det var min sidste mulighed, ville jeg vende tilbage til Brasilien.

Så De siger til mig, at det ikke bliver hos La Verdiblanca (grønne og hvide - Betis). Og ville De heller ikke spille hos de hvide fra Real Madrid?

Nej. På et tidspunkt havde jeg chancen for at rejse til den klub, og det var ikke muligt. Det er et tog som nu er kørt, og nu er jeg lykkelig hos Barcelona.

Bemærker De om Barças tilhængere er meget urolige over at have Real Madrid på seks points afstand? Hvad vil De sige til Dem?

Man skal ikke lide før den mulige ulykke indtræffer, for det er værre. Vi befinder os i en privilegeret position. Nu ville jeg gerne sælge det for at afslutte ligaen med tre points forspring. Titlen tæller lige meget med tolv som med tre. Ikke for at få rivalens tilhængere til at vakle, men for os er den lige så meget værd. Vi spillere ved, at vi skal arbejde til enden, hvis vi vil vinde.

Ifølge Dem, hvad skyldes så formdykket Barça led i slutningen af februar?

Det er vanskeligt at holde fast på det samme niveau i de tre turneringer. Men vi kan være tilfredse, for nedturen kom da den skulle komme, i februar og ikke nu hvor det bedste af sæsonen kommer samt de vigtige kampe.

Tror De at Real Madrid vinder alt det der mangler.

Hvis de er i stand til at klare en stime på 20 kampe uden at tabe og vinde alt det som de mangler, så luk og sluk. Uanset hvad, så vil vi også forsøge at vinde det alt sammen. Så hvis de opnår det, så bliver det ligegyldigt.

Lad os gå over til Champions League. Tilfreds med parringen i kvartfinalerne med Bayern eller ville De foretrække en mere overkommelig rival?

For at vinde Champions League skal man vinde over de bedste. Der kommer et tidspunkt hvor du ikke længere kan vælge og hvor der ikke længere er nogen nemme.

Klose går glip af opgørene grundet en skade, Luca Toni er tvivlsom og De kommer til at danse med den grimmeste, Frank Ribéry.

Vi bør ikke tænke på dem som ikke er med, men bekymrer os om Bayern samlet set. Hvad angår Ribéry er det klart at han er en spiller med kvaliteter. Han er hurtig og fiks på fødderne, således at man må spille med et lille øje fæstnet på ham. Men os der kan lide at konkurrere, kan lide at konkurrere imod de bedste.

Bliver at spille returopgøret i kvartfinalerne og de mulige semifinaler på udebane en negativ faktor?

Erfaringen viser, at når du ville spille returopgøret hjemme, så har de slået dig ud, og når du spillede ude, er du gået videre. At afgøre det hjemme er et plus der er til din fordel, men det hænger altid sammen med det du gør i første kamp. Således ved jeg ikke hvad der er bedst.

Fortæl mig om Deres drømme fra fodboldverdenen.

Den er nem. På klubplan, at vinde La Liga og Champions League. Og på landsholdsplan, med Brasilien, et VM. Og hvis jeg på turen kan tilføje en titel til, så bliver det bedre endnu. (Han griner).

Hvordan ser De Brasilien med henblik på Sydafrika 2010? Anbringer De Spanien mellem de primære fjender?

Spanien er Europamester, hvorfor man må placere dem mellem favoritterne. Med Brasilien er det det samme. Man er altid blandt favoritterne, men man må ikke gå frem efter denne idé, for således kommer man altid hjem igen tidligere end det normale. Det vigtige er at komme med til VM, og senere sker der det som skal ske.

Forestiller De Dem en finale imod Puyol, Xavi, Iniesta og co.?

Det ville være noget særligt. Vi får at se om det kan blive noget sådant, for så ville vi den dag afgjort nyde en stor opvisning.

Hovedside om Daniel Alves