Alves: Når jeg kigger mig omkring, ser jeg kun meget store spillere som ville ofre livet på banen. Jeg bør gøre det samme!

Sport 7. november 2008

Spørgere: Toni Frieros og Esther Blasco

Oversættelse: John B. Jensen

 

Fra Sevilla til Barcelona. Er det en stor forandring?

 

I Sevilla er folk mere nærgående, og holder sig mindre tilbage. I Barcelona kan jeg gå tur med min familie. Man genkender mig på gaden, men er bedre til at respekterer mine enemærker.

 

Er De faldet til i byen?

 

Fuldstændigt. Da jeg kom fra Sevilla, havde jeg allerede tilvænnet mig maden og tidsplanerne.

 

Det falder for brystet, at De som brasilianer, fra Bahía, ikke bor tæt på stranden.

 

Vi foretrækker at bo tæt på Camp Nou, fordi jeg rejser meget. Sådan er min familie tæt på alt. Særligt mine børns skole. Og hvad stranden angår, så er den så tæt på, at jeg i løbet af få minutter kan nå den.

 

 

Man har fortalt os, at De har en catalansklærer.

 

Ikke endnu. Men jeg er i gang med det. Med så mange rejser er det umuligt at planlægge undervisningen. Det jeg derimod gør, er at se nyheder på catalansk. De skal bare tale til mig på Deres sprog. Jeg har været her i fire måneder, og jeg forstår praktisk taget alt.

 

Og taler De det?

 

Lidt småting. Jeg lover snart at kaste mig ud i det.

 

Endnu en catalonier.

 

Sådan føler jeg mig. Det er min pligt at vende mig til kulturen der er det sted hvor jeg bor.

 

Man må takke (Sevilla præsident) José María del Nido.

 

Hvorfor?

 

Takket være at han nægtede at sælge Dem til Chelsea og Real Madrid for en sæson siden, kan man i dag se Dem i blårødt.

 

Ja, set ud fra det synspunkt, så er det sådan.

 

Generede denne tumulter Dem?

 

Det er et overstået kapitel. Men jeg kan ikke lide, at man giver sit ord og ikke holder det. Jeg tror stadig folk på deres ord.

 

Ifølge hvad man fortæller os, så indgik De aftale med Barça tilbage i marts måned. Tror De ikke det var en risiko?

 

Jeg ser ikke hvorfor.

 

De lukkede dørene for Real Madrid, Chelsea og Milan.

 

Hør lige. Her i livet omfavner jeg den der omfavner mig. Barça kom. [Han hentyder til sportsdirektør Txiki og nu tidligere vicepræsident Ingla]. Man kom med et forslag. Man behandlede mig pænt. Man gav mig en god sikkerhed, og man viste mig, at man kan have tillid til dem.

 

Og man betalte en mængde penge til Sevilla.

 

De spillede sammen med mig. De anstrengte sig, og jeg vil altid være meget taknemmelig.

 

Da de havde indgået mundtlig aftale med Barça, ringede Real Madrid to gange for at købe Dem.

 

Det ved min repræsentant meget bedre end jeg. Men da jeg nu engang gav Barça mit ord, var der ikke nogen udvej. Barça kom og tog det alvorligt, og dette var godt nok.

 

 

Hvordan overbeviste man Dem?

 

Med et sportsligt projekt fuld af forventninger. Barça havde tilbragt to år uden at vinde nogen titel, og klubben ønskede at opbygge et nyt hold der var i stand til igen at blive det samme som tidligere. Og man stolede på mig. Dette gjorde mig meget opstemt.

 

Var det ikke pengene?

 

Man går altid efter at forbedre og at få den nødvendige ro for ikke at skulle bekymre sig om fremtiden. Barça levede så rigeligt op til mine forventninger.

 

Men De havde tilbud fra Italien og England hvor man ville betale mere.

 

Jeg ville spille og bo i Barcelona. Jeg vidste, at her ville jeg blive meget lykkelig med min familie. Dette er vigtigere end pengene. Desuden beroligede det mig, på de indre linier, at rejse via hoveddøren hos Sevilla. Jeg var bange for at tage derfra med polemik. Men takket Sevilla og Barça rejste jeg, som jeg havde drømt om.

 

Hvad tænkte De, første gang De kom ind på Camp Nou som blårød spiller?

 

Det samme som jeg tænker nu, hver dag når jeg træner. Denne klubs storhed indånder man på alle tænkelige måder. Jeg føler mig meget stolt over at være her.

 

Hvordan opfatter De FC Barcelonas storhed?

 

I det man ser og i det som ender med at løbe ud i sandet. Det er en meget professionel klub på alle måder. Al den planlægning og omsorg. Det er ting som hjælper os fodboldspillere med at yde. Vi skal ikke bekymrer os om noget. Man tager sig altid godt af os på alle måder. Vi befinder os i hænderne på nogle meget store professionelle.

 

Som Guardiola.

 

De vil ikke tro på det, men da han var spiller, så jeg ham altid i Brasilien, når de sendte en kamp med Barça.  Han var rigtig god. Jeg må beundre ham, for som træner har han forbløffet mig.

 

Han har vundet jer for sig. I spillere.

 

Han har et klart budskab, der er sund fornuft. Han beder os om, at vi skal være et hold, på og udenfor fodboldbanen. Han har gjort det meget tydeligt, at kun hvis vi alle går samlet frem, bliver vi i stand til at opnå store ting.

 

Han siger om Dem at De er “en maskine”.

 

Jeg takker ham for hans ros. Jeg arbejder med glæde ved hvert træningspas og i hver kamp. Når jeg kigger mig omkring, ser jeg kun meget store spillere som ville ofre livet på banen. Jeg bør gøre det samme!

 

Når vi taler om ambitioner og om sult efter titler, så er det noget De er gået glip af de seneste år.

 

Offerviljen og adfærden er også meget vigtige aspekter, som Guardiola siger til os. Kun sådan triumferer vi.

 

 

Hvad drømmer De om?

 

Hør lige. Som professionel i Europa mangler jeg to titler. Mesterskab og Champions League. Jeg er overbevist om, at hos Barça kan jeg vinde dem. Det bliver slet ikke let. Man må kæmpe og lide. Men vi er i færd med at opbygge et storhold, og herfra skal der helt sikkert nok komme rigtig gode ting. Vi har en fantastisk trup.

 

Og De mangler VM.

 

Åh, ja, med Brasilien. Bare vi dog kan kvalificere os til Sydafrika og vinde den sjette titel.

 

Dunga tog dem for nogle uger siden med til to kampe, og De spillede ikke et eneste minut.

 

Mens jeg voksede op i Brasilien drømte jeg om at komme på landsholdet en dag. Nu jeg er på det, ville det ikke være rimeligt at beklage mig. De tror mig ikke?

 

Dette er at tale beskedent.

 

 

 

Hovedside om Daniel Alves