Alves: Når jeg kigger mig
omkring, ser jeg kun meget store spillere som ville ofre livet på banen. Jeg
bør gøre det samme!
Sport 7.
november 2008
Spørgere: Toni Frieros og Esther Blasco
Oversættelse:
John B. Jensen
Fra Sevilla til
Barcelona. Er det en stor forandring?
I
Sevilla er folk mere nærgående, og holder sig mindre tilbage. I Barcelona kan
jeg gå tur med min familie. Man genkender mig på gaden, men er bedre til at
respekterer mine enemærker.
Er De faldet til i byen?
Fuldstændigt.
Da jeg kom fra Sevilla, havde jeg allerede tilvænnet mig maden og tidsplanerne.
Det falder for brystet, at
De som brasilianer, fra Bahía, ikke bor tæt på
stranden.
Vi
foretrækker at bo tæt på Camp Nou, fordi jeg rejser meget. Sådan er min familie
tæt på alt. Særligt mine børns skole. Og hvad stranden angår, så er den så tæt
på, at jeg i løbet af få minutter kan nå den.
Man har fortalt os, at
De har en catalansklærer.
Ikke
endnu. Men jeg er i gang med det. Med så mange rejser er det umuligt at
planlægge undervisningen. Det jeg derimod gør, er at se nyheder på catalansk.
De skal bare tale til mig på Deres sprog. Jeg har været her i fire måneder, og
jeg forstår praktisk taget alt.
Og taler De det?
Lidt
småting. Jeg lover snart at kaste mig ud i det.
Endnu en catalonier.
Sådan
føler jeg mig. Det er min pligt at vende mig til kulturen der er det sted hvor
jeg bor.
Man må takke (Sevilla
præsident) José María del Nido.
Hvorfor?
Takket være at han
nægtede at sælge Dem til Chelsea og Real Madrid for en sæson siden, kan man i
dag se Dem i blårødt.
Ja,
set ud fra det synspunkt, så er det sådan.
Generede denne tumulter
Dem?
Det
er et overstået kapitel. Men jeg kan ikke lide, at man giver sit ord og ikke
holder det. Jeg tror stadig folk på deres ord.
Ifølge hvad man fortæller
os, så indgik De aftale med Barça tilbage i marts måned. Tror De ikke det var
en risiko?
Jeg
ser ikke hvorfor.
De lukkede dørene for
Real Madrid, Chelsea og Milan.
Hør
lige. Her i livet omfavner jeg den der omfavner mig. Barça kom. [Han hentyder
til sportsdirektør Txiki og nu tidligere vicepræsident Ingla].
Man kom med et forslag. Man behandlede mig pænt. Man gav mig en god sikkerhed,
og man viste mig, at man kan have tillid til dem.
Og man betalte en mængde
penge til Sevilla.
De
spillede sammen med mig. De anstrengte sig, og jeg vil altid være meget
taknemmelig.
Da de havde indgået
mundtlig aftale med Barça, ringede Real Madrid to gange for at købe Dem.
Det
ved min repræsentant meget bedre end jeg. Men da jeg nu engang gav Barça mit
ord, var der ikke nogen udvej. Barça kom og tog det alvorligt, og dette var
godt nok.
Hvordan overbeviste man
Dem?
Med
et sportsligt projekt fuld af forventninger. Barça havde tilbragt to år uden at
vinde nogen titel, og klubben ønskede at opbygge et nyt hold der var i stand
til igen at blive det samme som tidligere. Og man stolede på mig. Dette gjorde
mig meget opstemt.
Var det ikke pengene?
Man
går altid efter at forbedre og at få den nødvendige ro for ikke at skulle
bekymre sig om fremtiden. Barça levede så rigeligt op til mine forventninger.
Men De havde tilbud fra
Italien og England hvor man ville betale mere.
Jeg
ville spille og bo i Barcelona. Jeg vidste, at her ville jeg blive meget
lykkelig med min familie. Dette er vigtigere end pengene. Desuden beroligede
det mig, på de indre linier, at rejse via hoveddøren hos Sevilla. Jeg var bange
for at tage derfra med polemik. Men takket Sevilla og Barça rejste jeg, som jeg
havde drømt om.
Hvad tænkte De, første
gang De kom ind på Camp Nou som blårød spiller?
Det
samme som jeg tænker nu, hver dag når jeg træner. Denne klubs storhed indånder
man på alle tænkelige måder. Jeg føler mig meget stolt over at være her.
Hvordan opfatter De FC
Barcelonas storhed?
I
det man ser og i det som ender med at løbe ud i sandet. Det er en meget
professionel klub på alle måder. Al den planlægning og omsorg. Det er ting som
hjælper os fodboldspillere med at yde. Vi skal ikke bekymrer
os om noget. Man tager sig altid godt af os på alle måder. Vi befinder os i
hænderne på nogle meget store professionelle.
Som Guardiola.
De
vil ikke tro på det, men da han var spiller, så jeg ham altid i Brasilien, når
de sendte en kamp med Barça. Han var
rigtig god. Jeg må beundre ham, for som træner har han forbløffet mig.
Han har vundet jer for
sig. I spillere.
Han
har et klart budskab, der er sund fornuft. Han beder os om, at vi skal være et hold,
på og udenfor fodboldbanen. Han har gjort det meget tydeligt, at kun hvis vi
alle går samlet frem, bliver vi i stand til at opnå store ting.
Han siger om Dem at De
er “en maskine”.
Jeg
takker ham for hans ros. Jeg arbejder med glæde ved hvert træningspas
og i hver kamp. Når jeg kigger mig omkring, ser jeg kun meget store spillere
som ville ofre livet på banen. Jeg bør gøre det samme!
Når vi taler om
ambitioner og om sult efter titler, så er det noget De er gået glip af de
seneste år.
Offerviljen
og adfærden er også meget vigtige aspekter, som Guardiola siger til os. Kun
sådan triumferer vi.
Hvad drømmer De om?
Hør
lige. Som professionel i Europa mangler jeg to titler. Mesterskab og Champions
League. Jeg er overbevist om, at hos Barça kan jeg vinde dem. Det bliver slet
ikke let. Man må kæmpe og lide. Men vi er i færd med at opbygge et storhold, og
herfra skal der helt sikkert nok komme rigtig gode ting. Vi har en fantastisk
trup.
Og De mangler VM.
Åh,
ja, med Brasilien. Bare vi dog kan kvalificere os til Sydafrika og vinde den
sjette titel.
Dunga tog dem for nogle uger siden med til to kampe, og De
spillede ikke et eneste minut.
Mens
jeg voksede op i Brasilien drømte jeg om at komme på landsholdet en dag. Nu jeg
er på det, ville det ikke være rimeligt at beklage mig. De tror mig ikke?
Dette er at tale
beskedent.