19 45: Jordi Pujol er også mødt op for at stemme. Hvem er han så? Pujol var præsident for det catalanske parlament fra 1980 til 2003 for partiet CiU. Han betragtes som arkitekten bag efter Franco-tidens Catalonien.

19 37: ”Jeg er bare et almindeligt klubmedlem”, sagde Josep Lluís Núñez der blev ledsaget af sin kone Maria Lluisa Navarro. ”I otte år har jeg ikke udtalt mig. Det gør jeg heller ikke nu”. Man kan virkelig høre på hans stemme, at han er ved at blive gammel. Men her længe efter at han gik af, er han sandelig populær.

19 25: Journalisterne forsøgte naturligvis at få kommentarer ud af Núñez. Men han var ikke meget for at udtale sig.

19 24: Ifølge Sport er der langt flere mennesker der stemmer her efter kl. 19.

19 18: Núñez blev hyldet af folket der råbte hans navn i kor. Samtidig blev der også råbt ”Barça . Laporta no”.

19 14: Kl. 19 00 havde 31.274 (26,39% stemt).

18 57: Mundo Deportivo har samlet nogle stemningsbilleder fra afstemningen og det der foregår omkring den: Klik her.

18 49: "Man kan nå en deltagelse på mellem 25.000 og 30.000 medlemmer”, antager præsidenten for komiteen der har haft til ansvar at organisere mistillidsafstemningen David Moner.

18 31: Den mangeårige præsident Josep Lluís Núñez stemmer.

18 30: Kl. 18 00 havde 26.768 stemt (22,58%).

18 23: Se da Cruyff stemte ledsaget af Laporta: Klik her.

18 15: Se Laporta afgive sin stemme under stor tumult: Klik her (Mundo Deportivo)

18 05: Kl. 17 havde 24.066 stemt. Ikke så mange i eftermiddagstimerne, hvor mange i Spanien spiser. Der kommer nok mange i sidste øjeblik.

17 57: Oriol Giralt: ”Uanset hvordan resultatet bliver, så vil det favoriserer Barça, for det er medlemmerne som vælger. Uanset hvad der sker, bliver det vanskeligt at bestyrelsen, om det så bliver den nye eller den der allerede er, kommer til at begå de samme fejl”. Hvordan tror advokaten så det vil gå?: ”Jeg har ikke objektive oplysninger. Men jeg tror at ja’et vinder”. Adspurgt til hvad han vil gøre når alt dette er overstået svarede Giralt: ”Jeg tager hjem”. (Sport).

16 43: Kl. 16 00 havde 22.703 stemt. Det svarer til 19,15% af de stemmeberettede.

16 42: Omkring kl. 14 stemte teknisk sekretær Txiki Begiristain. ”For øjeblikket er det vigtigste at deltagelsen er høj”, sagde han. Adspurgt til mulighederne for at købe og sælge spillere udtalte han: ”Alt dette afhænger af resultatet. Der er altid tre sommermåneder til at arbejde. Til 31. august. Vi håber, at det i år også bliver sådan”.

16 37: Vicepræsident Ferran Soriano: Vurderingen kan kun være meget positiv. Den høje deltagelse er en god nyhed. I dag er en meget vigtig dag. Det er meget vigtigt at der ved sådan en begivenhed kommer mange folk for at stemme. Sejren i dag for Barça er, at der kommer mange folk for at stemme. Resultatet der kommer ud af det bliver helt sikkert godt”.

16 30: Catalunya Radio er begyndt på deres valgudsendelse som varer til kl. 24 i aften. Det er på catalansk, men har du lyst så klik her.

16 27: Kun 1.729 stemte mellem 14 og 15. Det bragte tallet op på 21.969 eller 18,53%.

14 50: Johan Cruyff: ”Det ville være urimeligt hvis Laporta tabte mistillidsafstemningen. Hvis man vurderer de fem år, selvom de to sidste har været en skuffelse for alle, er det generelt urimeligt. For klubben er alt dette desuden temmelig negativt”. Adspurgt til Sandro Rosell, svarede Cruyff: ”Hvis der bliver valg om to måneder, hvordan kan man så forberede sig godt og gøre tingene godt. Det skader kun”.

14 45: Kl. 14 havde 20.242 medlemmer stemt. Det svarer til 17,08% af klubbens samlede medlemmer.

13 13: Kl. 12 havde 15.184 medlemmer stemt.

13 10: Tidligere vicepræsident og præsident Joan Gaspart: ”Deltagelsen vurderer jeg som meget positiv. Det fremstår klart at medlemmerne igen demonstrerer, at det som sker hos klubben interesserer dem”.

13 10: Johan Cruyff stemte ledsaget af Joan Laporta. Også til både mishagstilråb og positive tilråb.

12 50: Sandro Rosell: ”Det er ikke fordi jeg har følt at man har hentydet til mig. Det er fordi man har sagt mit navn direkte. Men at jeg føler at man har hentydet til mig vil ikke sige, at det man har hævdet har påvirket mig, for alt hvad Laporta siger, er ikke sandt”.

12 49: Vicepræsident Marc Ingla: ”De fornemmelser vi har på dette tidspunkt er gode, for jeg tror at deltagelsen bliver rigtig god”.

12 45: Joan Laporta: At stemme nej til mistillidsdagsordenen i dag er at stemme ja til friheden. Det er vigtigt at folk deltager, og jeg tror på at nej’et vil sejre.

12 30: Kl. 12 00 havde 9.616 klubmedlemmer stemt. Således er man i hvert fald over det antal der gør at resultatet bliver gyldigt. Det er flere end på samme tidspunkt ved mistillidsafstemningen i 1998.

12 00: En af de første der dukkede op på Camp Nou, længe før der blev åbnet for stemmeurnerne, var Oriol Giralt. ”Resultatet bliver helt sikkert godt for Barça”, sagde han. Lidt før kl. 10 ankom Joan Laporta der stemte til både råb om at han skulle gå af og til opmuntrende tilråb. Sandro Rosell stemte 9 45. 10 10 stemte vicepræsident Marc Ingla. Pep Guardiola stemte 10 20.

09 40: Barça.Dk opdater i ord fra tid til anden hele dagen. Som søndagen skrider frem bliver der kortere og kortere mellem opdateringerne. Desværre er tv billederne fra Barças hjemmeside kun for Spanien. Bedste tv dækning i udlandet er nok nyhedskanalen 3-24 (catalansk), hvor vi må formode at der bliver regelmæssig information: Klik her.

09 35: 13 valgborde måtte starte uden ansvarshavende præsident. De er ikke mødt op.

09 00: Valget åbnet.

 

Nyhedsoversigt